Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
I)en norske Historie
hans egne Landsmænd1; naar han fremhæver hines rene
Familje-liv, Frihedssind, Ordholdenhed, Trofasthed, saa er det i
Modsætning til Datidens Romeres moralske Fordærvelse og politiske
Servilisme. Han maler følgelig med sterke Farver og pointerer
skarpt. Alligevel er det ikke let at udpege i hans Skildring af
Germanernes Statsforhold noget enkelt Træk, der er fuldt
eiendommeligt for dem og kan siges at betegne deres Races Kraft og
bebude dens historiske Mission. Inddelingen i Stammer og Folk
og de videre Konføderationer af disse; Krigerfølget og
Folkeforsamlingen; de frivillige Forbindelser til krigerske Øiemed og de,
paa antaget eller virkelig fælles Herkomst byggede, klansmæssig
ordnede Fredssamfund; Rlandingen af monarkiske, aristokratiske,
demokratiske Forfatningselementer: Kongerne af ædel Byrd, det
engere Raad af Høvdinger, der afgjør de mindre vigtige Sager og
forbereder Afgjørelsen af de mere vigtige, den almindelige
Forsamling, hvor hver fri Mand møder med sine Vaaben, og hos
hvilken den offentlige Myndighed egentlig tænkes at hvile, — alle
disse Træk gjenfindes i det store taget i de homeriske Skildringer
af Grækernes gamle Samfundsforhold eller hos Kelterne.2 Det er
et System, der synes at have været fælles for alle Folk af den
ariske Æt.
Paa lignende Maade forholder det sig med, hvad Tacitus
fortæller om Germanernes private Liv og Retssædvaner: Rlodhævnen,
Udsoningen af visse Forbrydelser ved Pengebøder til den
fornærmedes Familje, den udstrakte Gjestfrihed, det egteskabelige
Livs] strenge Renhed, Respekten for Kvindekjønnet paa Grund af
den det tillagte Spaadomsgave, de larmende Gjestebud,
Umaade-ligheden i Mad og Drikke, Mændenes Lediggang i Fredstid, medens
alt strengt Arbeide, navnlig Jordens Dyrkning, blev overladt til
Kvinder og Oldinge, — det er altsammen Træk, der mere eller
mindre bestemt kan paapeges hos de fleste Folkeslag paa et
lignende, lidet fremadskredet Udviklingsstadium.
Man har fremhævet det bekjendte Sted, hvor Tacitus omtaler
Germanernes Maade at bebygge Landet paa: «Nullas Germanorum
populis urbes habitari satis notum est, ne pati quidem inter se
junctas sedes; colunt discreti ac diversi, ut fons, ut campus, ut
nemus placuit»,3 — og betragtet det som et Vidnesbyrd om, at den
for Germanerne eiendommelige «esprit d’individualisme» havde
1 «L’éloquente boutade d’un patriote philosophie qui veut voir la vertu la oü
il ne rencontre pas la mollesse honteuse et la depravation savante d’une vieille
société». Guizot, Hist. d. 1. civ. en France.
2 Henri Martin, Hist. de France, 4. éd., I. 206 ff. Freeman, The Conquest of
England, I. 86.
3 «Det er noksom bekjendt, at Germanerne ikke har Byer, ja [at de ikke kan
finde sig i nær forbundne Bygninger; de bor spredte omkring, eftersom en Kilde,
en Mark eller en Lund har indbudt til Nedsættelse.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
