Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fællesarisk og fællesgerniaiiisk Kultur
29
givet deres Bebvggelsesmaade og dermed den hele indre
Samfundsorganisation en fra andre Folkeslag forskjellig Karakter; man
har deraf sluttet, at den norske, saakaldte «Odelsforfatning» med
enkelte Gaarde, hver tilhørende én Mand eller én Familje, skulde
være oprindelig germanisk, og at enhver Afvigelse fra denne
Orden i Lande, beboede af germaniske Folk, maatte forklares som
hidført ved Erobringer eller lignende voldsomme Forstyrrelser af
den jevne Udviklingsgang1. Men Urigtigheden heraf er saa
aabenbar, at man ikke kan andet end forundre sig over, at en
saadan Mening er bleven opstillet. Den nærmest følgende
Sætning hos Tacitus: «vicos loeant, non in nostrum morem, connexis
et cohærentibus ædificiis, suam qvisqve domum spatio
circum-dat,»2 gaar jo netop ud paa, at Germanerne har boet sammen i
Landsbyer, men at disse ikke har været byggede paa lignende
Maade som de romerske Byer, nemlig med sammenhængende
Huse, men saaledes at hvert Hus har været omgivet af en Have,
en Toft, ligesom Husene i de danske Landsbyer. Denne
Sambyggen i Landsbyer sees i en senere historisk Tid at have været
den almindelige over hele Tyskland, som den var det i de
skandinaviske Lande, paa Norge nær, og at forestille sig, at Forholdet
oprindelig har været et andet, at Landsbyerne har udviklet sig af
enkelte Gaarde ved Tilflytning og Udstykning, at det oprindelig
var Enkeltmand, der tog et større Stykke Land i Besiddelse,
hvoraf han derpaa overdrog Dele til Venner og Afhængige3, er en
Urimelighed, der ogsaa forlængst er opgivet af tyske
Historieforskere. Ved Udstykning af den enkelte Bondegaard kan opstaa en
Grænd, saaledes som vi hyppig finder det at være Tilfælde i vore
Fjord- eller Fjeldbygder, men ikke en Landsby, saadan som den
har været kjendt i Danmark og andre germaniske Lande indtil
den nyere Tid, eller saadan som den bestaar den Dag i Dag hos
Hinduerne og hos enkelte slavoniske Folk. Den danske, tyske
eller hinduiske Landsby var eller er noget ganske andet end en
blot Samling af Huse eller af Bønder, der )bor paa det samme
Sted, men iøvrigt er fuldkommen uafhængige af hverandre med
Hensyn paa Ejendommen til og Dyrkningen af deres Jorder; den
var en eiendommelig Organisation, et fast knyttet Samfund, et nvt
høiere Individ saa at sige, dannet af flere lavere, som
Polypstokken, der paa éngang er en Mangfoldighed og et Enkeltvæsen,
1 Saaledes Munch, I)et norske Folks Historie, II. 1. S. 15—16. — Jvfr. Afhandl,
om Adelen i Norden, Norsk Maanedsskrift, I. 188 ff.
2 «De anlægger ikke sine Landsbyer efter vor Skik, med forenede og
sammenhængende Bygninger, men enhver omgiver sit Hus med en aaben Plads.»
3 Saaledes endnu N. M. Petersen i Afhandl. «Om Adel, Bryde og Bonde» i
Ann. f. Nord. Oldk. 1847 og i Danmarks Hist. i Hedenold, 2. Udg., III. 152 ff.,
hvor Danmarks Bebyggelse antages at være foregaaet i Lighed med Islands.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>