Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
I)en norske Historie
og den Omstændighed, at denne Organisation lader sig paavise
hos saagodtsom alle Stammer af den ariske Æt, og at den hos
dem alle kan føres op til den allertidligste Historie, hænger
sammen med de dybest rodfæstede Traditioner — vidner om, at vi
her ikke har for os en Virkning af Erobringer eller andre
tilfældige Aarsager, men noget oprindeligt.1 Det kan neppe drages i
Tvivl, at Landsbyforfatningen skriver sig allerede fra den Periode,
da Arierne udelukkende eller væsentlig levede af Fædrift, og at
den er en Overførelse fra de nomadisk-patriarkalske
Samfundsforhold til Agerdyrkerlivet med faste Boliger. Overgangen fra
Nomadelivet til Agerdyrkerlivet er foregaaet lidt efter lidt. Fra
først af har Arbeidet med at afvinde Jorden Sæd ved Dyrkning
kun spillet en ganske underordnet Rolle og ikke været forbundet
med faste Boliger. De patriarkalsk eller klansmæssig ordnede
Smaasamfund, hvori hvert Folk delte sig, har flyttet om fra Sted
til Sted med sine Kvæghjorde, af hvilke de fornemmelig havde
sin Næring, og hvem det gjaldt at. skaffe vidtstrakte, hyppig
vekslende Græsgange; men paa hvert Sted, hvor en saadan Flok
midlertidig slog sig ned, har den tillige optaget et Stykke Jord til
Udsæd, hvilket da de til Flokken hørende Familjefædre dyrkede
i Fællesskab, hvis Udbytte de delte sig imellem, og som de atter
lod ligge under Fæfod, naar Græsgangene rundtom var udnyttede
og de for sit Kvægs Skyld maatte flytte andetstedshen.
Efterhaanden er Jorddyrkningen bleven vigtigere, Rummet trangere;
Klanen har slaaet sig ned paa et bestemt Sted, men de usle
Hytter, som den fremdeles lod sig nøie med, var kun halvt at
betragte som faste Roliger, halvt som en Leir paa Marsehen, saa at
den ikke havde ondt ved atter at rykke op og søge sig et nyt
Hjem, naar en eller anden Grund gjorde det ønskeligt;
Familje-fædrene har delt Agerlandet mellem sig og ikke blot det ved
Dyrkningen vundne Udbytte; men denne Deling har kun været en
midlertidig, Agerlandet har ligesom den øvrige til Klanen eller
Landsbyen hørende Jord været betragtet og behandlet som dennes
Eiendom, ikke som de enkelte Landsbybønders. Jo mere
Agerbruget vandt Betydning, desto fastere knyttedes de til en saadan
oprindelig nomadisk-patriarkalsk Gruppe hørende Familjefædre
til det Sted, hvor deres Agre laa, og desto mere gjorde den
1 For Tysklands Vedkommende er de nyeste og udførligste Behandlinger af
dette Emne: G. /,. v. Maurer’s Verker: Einleitung zur Gesch. der Mark-, Hof-,
Dorf- und Stadtverfassung; Gesch. der Dorfverfassung ; Gesch. der Frohnhöfe;
Gesch. der Markverfassung. Om det danske Landsbyvæsen: C. Olufsen, Bidrag
til Oplysning om Danmarks Forfatning etc. Kbhvn. Vid.-Selsk. Skr. 1821. Jvfr.
Molbech’s Afhandl, om Den Ger manisk-Skandinaviske Forfatning, Dansk hist.
Tidsskr., IV. 369 ff. — En Sammenligning mellem germanisk og hinduisk
Lands-hyvæsen i Maine, Village Communities in the East and West. Jvfr. Laveleye, La
propriété et ses formes primitives.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
