Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
I)en norske Historie
gius anno remanere uno in loco incolendi causa licet.»1 Tacitus
beskriver det germaniske Agrarvæsen paa følgende Maade: «Agri
pro numero cultorum ab universis in vices (eller: universis vicis)
occupantur, qvos mox inter se secundum dignationem partiuntur.
Facilitatem partiendi camporum spatia præbent. Arva per annos
mutant et superest ager.»2 Kan nu end den sidst anførte
Efterretning tydes i Overensstemmelse med de senere under
Landsbyforfatningen stedfindende agrariske Forhold, saa den altsaa ikke
skulde gaa ud paa, at enhver «vicus» eller Landsby eller de til
Landsbyen hørende slegtsmæssig forbundne Familjer flyttede fra
det ene Sted til det andet og paa hvert Sted delte det til
Dyrkning udsete Land sig imellem til midlertidig Brug og ikke til
varig Besiddelse, men at den alene skulde være en uklar, i
Enkeltheder misforstaaet Skildring af det saakaldte
«Dreifelderwirth-schaft», der vides at have bestaaet baade i Tyskland og Danmark
langt frem gjennem den historiske Tid, ifølge hvilket det til hver
Landsby hørende Agerland var delt i tre ligestore Dele, som hver
vekselvis laa brak eller tilsaaedes med Vaar- eller Vintersæd,3 —
saa gjælder dette derimod ikke om de af Cæsar anførte Steder.
Her antydes bestemt en Veksling, ikke blot med Hensyn paa
Dyrkning, men med Hensyn paa Sted og Besiddelse; her benegtes det
i ligefremme klare Ord, at Germanerne har kjendt virkelig
individuel Eiendom til Jord eller været fuldt ud fastbosiddende. Og
saa sterkt end Paalideligheden af disse Efterretninger er bleven
anfegtet,4 er det dog neppe raadeligt ubetinget at forkaste dem,
da de stemmer overens med hvad Cæsar ved at berette om
Agerbrugets Standpunkt i Almindelighed hos Germanerne. Han kan
vel antages at have misforstaaet i det enkelte, hvad der blev ham
fortalt om agrariske Forhold, der var saavidt forskjellige fra de
romerske som de germaniske, endog om disse paa hans Tid
allerede skulde have været de samme, som vi finder dem at være i
en senere, historisk sikker Tid; men, naar han i Almindelighed
ved at fortælle om Germanerne, at de kun drev lidet paa
Agerbrug, og gjentagne Gange fremhæver dette som en Synderlighed
1 L. c., IV. 1. «Privat eller særskilt Jordbesiddelse gives der ikke lios dem,
og det er ikke tilladt at opholde sig længere end ét Aar paa det samme Sted for
Jorddyrkningens Skyld.»
2 Germ. Kap. 26. «Agerlandet tages i Besiddelse af hver enkelt
Landsbymenighed i Fællesskab (ell. de forskjellige Landsbymenigheder tager skiftevis
Agerlandet i Besiddelse) efter Jorddyrkernes Antal og deler det sig imellem efter
enhvers Værdighed (ell. efter en Vurdering af Jorden). Markernes Vidde gjør en
saadan Deling let. De veksler aarlig Sædejorden, og dertil er der Land nok
forhaanden.» — Jvfr. med Hensyn til dette Sted Waitz, Deutsche Verfassungsgeschichte,
2. Au fl., I. 132—37.
3 Waitz, l. c., I. 106—7.
4 Se. t. Ex. Waitz, l. c. I. 97 //’. — I modsat Retning Dahlmann, Gesch. v.
Danemark, I. 132-33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
