Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Den norske Ilislorie
omtalt, antages at staa i Forbindelse med den patriarkalske
Slegts-organisation: de Familjer, der flyttede sammen og nedsatte sig i
Forening paa det samme Sted, har været betragtede som en
Enhed, sammenknyttet ved Blodets Baand.1 Slegterne havde igjen
sluttet sig sammen til Stammer eller Stater og disse igjen til
større Konføderationer. I Spidsen for hver Stamme eller hver
Ståt stod Konger eller valgte Høvdinger, der omgaves af et Baad;
men Stamme-Høvdingerne var væsentlig kun Anførere i Krig og
Ledere af Forhandlingerne i Folkeforsamlingen; hos denne sidste
tænktes den egentlige Suverænitet at hvile. Alt dette svarer, som
sagt, temmelig nøie til, hvad vi ved om den ældste græske og
italiske Samfundsforfatning. Men der kommer tillige en Forskjel
tilsyne. Vi finder de udover Slegten gaaende politiske
Associationer eller Statsforbund løst knyttede hos Germanerne, ligesom
hos Grækerne og Italerne i den ældste Periode af deres Historie,
og vi skulde nu have ventet, at hos hine som hos disse
Slegts-væsenet til Gjengjæld havde været sterkt fremtrædende, at
Familje-forfatningen havde bevaret sin strengt religiøse Karakter, at
Fædrenemagten (patria potestas) havde været saagodtsom
uindskrænket, Kvinder og Sønner fuldkommen ufrie o. s. v. Men dette
synes ikke at have været Tilfælde, ialfald ikke i samme Grad
som hos Grækerne og Italerne paa et tilsvarende Udviklingstrin.
Det var hos disse Staten, som ved at udvide sig paa Bekostning
af Slegternes Selvstændighed mere og mere udskilte den
naturlige Familje fra Slegten og frigjorde Individerne fra den
patriarkalske Despotisme; naar vi nu finder, at hos Germanerne paa
Tacitus’s Tid de Myndigheder, der repræsenterede Staten, var
snevert begrænsede, snevrere endnu end hos Græker og Italer i
den ældste Periode af deres Historie, skulde vi ogsaa have ventet,
at den naturlige Familje havde været endnu bestemtere
underordnet under Slegten, at den patriarkalske Despotisme havde
været endnu mere fremtrædende hos hine end hos disse. Men
netop det modsatte synes at have været Tilfælde. Efter hvad
Tacitus fortæller,2 ophørte Sønnerne hos Germanerne, naar de i
Folkeforsamlingen var blevne erkjendte for vaabendygtige Mænd
og beklædte med Spyd og Skjold, at staa under Faderens
«niun-dium». «Ante hoc domus pars videntur, mox reipublicæ».3 Hos
Romerne fandt, som bekjendt, en slig Emancipation fra
Fædrenemagten aldrig Sted i den tidligere Periode af deres Historie. Tacitus
1 Dette fremgaar paa iøjnefaldende Maade deraf, at mange Landsbyer førte;
Slegtsnavne. Se G. L. v. Maurer, Gesch. der Frohnliöfe. Kcmblc, The Anglosaxons,
I. 51—59 og Appendix A.
2 Germ. Cap. 13.
3 «Forud betragtes de som tilhørende Huset (ell. Familjcn), men nu som
tilhørende Staten».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
