Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fællesarisk og fællesgerniaiiisk Kultur
39
omtaler fremdeles, at Egteskabet hos Germanerne kun havde
Karakteren af et Kjøb, en juridisk Kontrakt, og at det savnede
den høitidelige religiøse Indvielse, som det havde hos Romerne.1
Det er endelig aabenbart, at, om vi end i den germaniske
Samfundsorden finder Spor af en oprindelig Inddeling i Slegter,
svarende til de romerske «gentes» og de keltiske Klaner, saa er disse
Spor dog utydelige og svage; Slegtsinddelingen fremtræder
langtfra med den samme Skarphed og Bestemthed hos Germanerne
som hos Romerne eller Kelterne, og det paa samme Tid som den
udover Slegten gaaende politiske Association hos dem ingenlunde
var repræsenteret ved nogen sterk eller omfattende Autoritet.
Vi finder heri antydet en Samfundsudvikling, der hverken, som
den romerske, førte til Statsabsolutisme eller, som den keltiske,
til et al individuel Selvstændighed opslugende Klansvæsen, og naar
vi nu spørger om, hvad der har givet Germannernes Samfund denne
eiendommelige Retning, da maa Forklaringen søges deri, at det
krigerske Liv har gjort sig tidligere og i høiere Grad gjældende
hos dem end hos de øvrige beslegtede Stammer. Ved Siden af
det religiøse Princip har nemlig ogsaa et andet, som man kan
kalde det militære eller krigerske, fra først af været virksomt til
at knytte Menneskene sammen og bestemme Karakteren af deres
Samfund. Disse to Principer forholder sig saaledes til hinanden,
at, jo mere det ene træder frem, jo mere trænges det andet
tilbage. Det religiøse Princip er ifølge sit Væsen et ganske
anderledes ubetinget end det militære. I Menneskenes Sammenslutning
om religiøse Formaal forudsættes altid en høiere Vilje som den
bestemmende; i deres Sammenslutning til fælles Angreb paa eller
Forsvar mod en udvortes Fiende indgaar derimod altid et Element
af bevidst Beregning og Frivillighed. Fra det militære Princip
stammer derfor væsentlig Friheden, fra det religiøse Autoriteten. Hvor
dette sidste har været ubetinget raadende, er Statsformen bleven
den fuldkomneste Despotisme hos de Herskende, en uafhjælpelig
Trældomsaand hos Undersaatterne. Saaledes hos mange
orientalske Folk. Hos Grækerne og Italerne gjorde fra først af det
militære Princip sig gjældende ved Siden af det religiøse, men
kun paa en underordnet Maade. I Overensstemmelse dermed
blev ogsaa det græsk-romerske Statsliv ligesaa fjernt fra
orientalsk Despotisme som fra det nyere Europas politiske Frihed.
Kan vi nu antage, at Krigcrlivet har spillet en endnu mere
indgribende Rolle hos Germanerne end hos Græco-Italerne og øvet
en endnu sterkere Indflydelse paa deres Samfundsudvikling, har
vi følgelig en fyldestgjørende Forklaringsgrund til dennes forholds-
1 Germ. Caj>. IS.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
