Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fællesarisk og fællesgerniaiiisk Kultur
41
stof. Det Naturbillede, som oprindelig blev personificeret i
Wo-dan, var udentvivl Stormen eller den stormbevægede Luft; derfor
kunde han lettere og bedre end nogen anden Naturguddom, som
var bleven Gjenstand for de ariske Folks Dyrkelse, gaa over til
en fuldkommen Krigsgud. Og idet nu denne Skikkelse traadte i
Forgrunden, blev de øvrige Guders Karakter efterhaanden bestemt
i Overensstemmelse med hans. Den hele Kreds antog mere og
mere Karakteren af et Krigerfølge med sin valgte Høvding i
Spidsen; de af de ældre Naturguddomme, som ikke rigtig vilde passe
ind i denne Sammenhæng, trængtes tilside, eller en enkelt Side
af deres Væsen blev fremhævet paa de øvriges Bekostning, saa
det Naturbillede, hvoraf de oprindelig var fremvoksede, blev
mere eller mindre ukjendeligt.
Vi ser, at saa meget der end maa opgives af de store
Forestillinger om det germaniske Væsens Eiendommelighed og Fylde paa
Tacitus’s Tid, bliver der dog altid noget tilbage. Baade i deres
Samfundsordning og i deres mythisk-religiøse Forestillinger var
en særegen Karakter begyndt at bryde frem; Grundvolden var
lagt for en virkelig national Kultur. Og de heldigste Vilkaar for
dennes Udvikling syntes at være forhaanden, efterat Germanerne
var komne i umiddelbar Berørelse med den romerske Verden.
De maatte anspænde al sin Kraft for at hævde sin Uafhængighed
ligeoverfor Romerne, og efterat disse havde opgivet ethvert
Forsøg paa at undertvinge dem, fandt dog jevnlige Feider Sted langs
Grænserne mellem begge Folk. Herved udvikledes og næredes
den krigerske Aand, der var Roden, hvoraf det Eiendommelige i
Germanernes Samfundsorden og Religionsvæsen væsentlig maa
antages at være udrundet. Men det var ikke alene paa denne
indirekte Maade, at Sammenstødet med Rom flk Betydning for deres
Kulturudvikling. Det var ikke blot krigerske Berøringer, som
fandt Sted mellem begge Folk. Romerne blandede sig ind i de
hyppige Stridigheder, som fandt Sted mellem de forskjellige
germaniske Stammer indbyrdes; de sluttede Forbund og Venskab
med den ene Part for desbedre at kunne værge Grænsen mod
den anden; Gesandtskaber fra Rom indfandt sig hyppig hos
Fyrsterne paa den anden Side af Donauen og Rhinen. Germaniske
Krigere tog allerede paa Cæsars Tid og siden i stedse voksende
Skarer Tjeneste i de romerske Legioner. Det gjaldt hos dem som
en Hæder at tjene en berømt og mægtig Høvding, og ingen af
deres egne Fyrster kunde maale sig med den romerske Imperator.
Ved Siden herav dreves en udbredt Handel.
Det kunde ikke være anderledes, end at disse gjennem en lang
Aarrække fortsatte fredelige Berørelser med et Folk, der var saa
overlegent i Civilisation som det romerske, maatte virke befrug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
