Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fællesarisk og fællesgermansk Kultur
45
destruerede hinandens Moral. Romanerne opøvedes i Troløshed
og Forstillelse ligeoverfor Herrer, som de maatte adlyde, medens
de foragtede dem som raa Barbarer. Germanerne tilegnede sig
af den romerske Civilisation det, som var lettest at tilegne sig:
Fordærvelsen, Lasterne, og drev det endnu videre end sine
Læremestere, fremstillede disse Laster i en endnu værre Form ved at
lægge Raahed og Brutalitet til. De antog Kristendommen
fordetmeste umiddelbart efter Nedsættelsen paa romersk Grund og blev
i en udvortes Forstand endog meget ivrige Kristne, men vistnok
ogsaa kun i en udvortes Forstand. Deres Omvendelse fremgik af
rent tilfældige Omstændigheder, uden at den nationale Religion
havde overlevet sig gjennem en indre Udvikling, hvorved Trangen
til noget Høiere kunde have været vakt, og uden at Sindene paa
nogen Maade var beredt til at modtage Kristendommen. Dennes
moralsk opdragende Betydning maatte derfor længe være
saagodtsom ingen; det maatte vare længe, inden den gav en endog blot
nogenlunde fyldestgjørende Krstatning for den nationale Religion
som Støtte for Moralen.
Paa denne Maade kan vi forklare os den Ryggesløshed, de
Forbrydelsens Orgier, der karakteriserer det merovingiske
Kongehus’s Historie, den afskrækkende Forening af Barbariets og den
raffinerede Civilisations Laster, der er skildrede i Gregor af Tours’s
«Historia Franeorum»,1 hvilken Bog Guizot vil have betragtet som
«l’ouvrage qui jette le pius de lumiére sur l’état des Barbares»
(d. e. Germanerne),2 men hvori vi, med Kilderne til vor egen
gamle Historie for Øie, alene kan se et Vrængebillede af
ger-manisk Aand og germaniske Sæder. — I de senere Konger af den
merovingiske Æt, de saakaldte «rois fainéants», har den sørgelige
Indflydelse, som Overgangen fra et jevnt Bondeliv til en raffineret
Civilisation øvede paa Germanerne, paa en Maade personificeret
sig. «Qui a coupé leurs nerfs et brisé leurs os, å ces enfants des
rois barbares» — siger Michelet om disse Konger — «c’est l’entrée
précoce de leurs péres dans la richesse et les délices du monde
romain qu’ils ont envahis. La civilisation donne aux hommes
des lumiéres et des jouissances. Les lumiéres balancent, chez les
esprits cultivés ce que les jouissances ont d’énervant. Mais les
Barbares qui se trouvent tout å coup placés dans une civilisation
disproportionnée n’en prennent que les jouissances. Il ne faut pas
s’étonner s’ils s’v absorbent et y fondent, pour ainsi dire, comme
la neige devant un brasier.»2
1 Jvfr. Loebell’s ovenciterede, bekjendte Verk over Gregor.
2 Det, Arbeide, som kaster mest Lys over Barbarernes Tilstand.
• Det som har klippet over Nerverne og knust Benene paa disse Børn af
Barbarkonger, det er deres Fædres altfor tidlige Indtræden i Rigdommen og
Nydelserne hos den romerske Verden, som de brød sig ind i. Civilisationen giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
