Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
I)en norske Historie
væsentlig til historiske Grunde støttede Lære om Indvandringen
og Nordens ældste ethnografiske Forhold. Vistnok er det bleven
nødvendigt at modificere denne. Munch ansaa Sproget i de
ældste nordiske Runeindskrifter, af hvis rette Tydning han har den
største Fortjeneste, for rent Gotisk eller halvt Gotisk,
fremkommen ved Blanding med eller Tilsætning af en nordisk Mundart,
og fandt heri et Bevis for Rigtigheden af sin Lære om en ældre
gotisk eller sydgermanisk Befolkning i den sydlige Del af
Skandinavien, hvilken da den nordgermaniske Stamme efterhaanden
skulde have underkastet sig og assimileret med sig, medens det
vel nu maa siges at være godtgjort, at Sproget i disse Indskrifter
ikke er Gotisk og heller ikke kan være tilblevet ved en Blanding
af Gotisk og Skandinavisk, og medens man vel nuomstunder ikke
antager en saa skarp Adskillelse mellem Sydgermanisk og
Nord-germanisk saa langt tilbage i Tiden som den, Munch synes at have
gaaet ud fra. Munch antog, at det Folk, der har «at sig et Minde
i disse Indskrifter, var indskrænket til Danmark og den sydlige
Del av den skandinaviske Halvø, medens der nu er paavist flere
Indskrifter med de samme Runer og i de samme Sprogformer
helt oppe fra Romsdalen og Fosen,1 og" medens den arkæologiske
Formation, hvortil disse Runer og dette Sprog er uadskillelig
knyttede, efter de nyeste Iagttagelser er udbredt lige op til
Andøen i Vesteraalen2 og til de nordlige Dele af Svealand. Men
Hypo-thesen om en dobbelt Indvandring af Germanerne til de
skandinaviske Lande, om en ældre Befolkning, der er kommet sydfra,
og en yngre, der har udbredt sig i Retningen fra Nord mod Syd,
læggende hin under sit Herredømme, er bleven fastholdt.
Dette taler unegtelig til Gunst for denne Hypothese, at den
saaledes Gang efter Gang er blevet taget op paany, og at man er
kommen til den fra forskjellige Udgangspunkter og ad
forskjellige Veie. Alligevel forekommer det os, at den frembj’der
altformange uløste Knuder og fører ud paa et altfor usikkert Terræn,
til at vi kan blive staaende ved den.
I Danmark er Tidsgrænsen for de to Jernaldre, ved Hjælp af
Myntfundene, bleven bestemt med nogenlunde Sikkerhed saaledes,
at den ældre har vedvaret til hen i det 7de Aarhundrede, medens
den yngre fremtræder fuldt udviklet i den første Halvdel af det
8de Aarhundrede. For Norges Vedkommende savnes et lignende
Hjælpemiddel til at fastsætte Kronologien. Imidlertid har man
ogsaa her ansat den yngre Jernalders Begyndelse til omkring Aar
1 Hugge og Bendixen, Aarh. /’. Nord. Oldk. 1872, S. 185 —197; Aarsberetn. Foren.
N. Fort. 1872, S. 32-33.’
2 Nicolaysen, Norske Fornlevninger, S. 692. Jvfr. O. Rygh, Aarh. f. Nord. Oldk.
1869, S. 173-75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
