Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den saak. a-ldre og yngre Jernalder i de skand, Lande. Vikingperioden 59
700, og det vil maaske findes utilraadeligt at sætte den meget
høiere op i Tiden, naar man ser hen til, at den forudgaaende
arkæologiske Periode] synes at være indtraadt senere i Norge
end i Danmark og alligevel ogsaa i Norge er repræsenteret ved
talrige Fund og viser sig jevnt udbredt over hele Landet. Men
naar Tidsgrænserne bestemmes paa den Maade, vil Hypothesen
om, at den yngre Jernalder er bleven indført ved en ny herskende
Stamme, komme i Strid med, hvad der kan udledes af Historiens
skrevne Kilder. Hos fremmede Forfattere fra den første Halvdel
af det sjette Aarhundrede — den græske Historieskriver Prokop
og den gotiske Jordanis — finder vi nemlig allerede opregnet
skandinaviske Stamme- og Landskabsnavne, der ganske stemmer
med dem, som vi kjender fra den senere sikre Historie; Prokop
omtaler Gauterne og Danerne; Jordanis opregner blandt de
Folkefærd, der bebor Skandinavien, Svethans (Svearne), Gautigoth
(Gauterne), Dani Raumaricii (Romerikinger), Ragnaricii (Ranrikinger?,)
Ethelrugi (Rygerne), Theustes (Tjust i Smaaland?) o. s. v.;1 i det
angelsachsiske Kvad om Beowulf, der behandler nordiske Sagn,
som henføres til den samme Tid, findes nævnt Danerne,
Gauterne, Svearne og af norske Stammer Raumerne. Disse Navne
vidner om, at de skandinaviske Lande allerede i Begyndelsen af
det 6te Aarhundrede var beboede af de samme Stammer som i
den senere historiske Tid, og udelukker følgelig Tanken om en
senere Indvandring, hvorved et nyt Folk skulde være bleven
herskende, og hvorved nødvendigvis de gamle Navne og de gamle
Inddelinger maatte have været for en væsentlig Del forrykkede
eller udslettede.2 En slig Omvæltning, foregaaet saavidt nær den
historiske Tid og af en saa voldsom og dybt indgribende Natur,
vilde vel ogsaa have efterladt sig nogenlunde tydelige Spor i
Sagnet og i de sociale og politiske Forhold; men saadanne har det
ikke hTkkets at paavise, ialfald ikke for Norges Vedkommende,
hvor den ældre Jernalder dog viser sig at have været jevnt
udbredt og dybt rodfæstet, og hvor dens Fortrængelse ved en ny
Stamme følgelig ikke kunde finde* Sted uden store K&mpe. —
Endog betragtet fra et rent arkæologisk Standpunkt synes
Hypothesen om en ny Indvandring kun at rydde en Vanskelighed
tiisidé for at sætte en anden istedet. Man vil ved dens Hjælp
forklare den bratte Maade, hvorpaa den yngre Jernalder synes at
være indtraadt i de skandinaviske Lande; det skulde komme deraf,
at den er bleven bragt hid fiks og færdig ved et nyt Folk. Men
etsteds maa den dog have udviklet sig. Har denne Udvikling ikke
1 .Tvfr. Keyser, i Samll. t. d. .V. F. Hist. VI. 306 f. Munch, .V. F. Hist., I. i. S
33. 92-93.
" Jvfr. Dr. Jessen, Undersøgelser til Nordisk Oldhistorie, S. 52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
