Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
I)en norske Historie
fundet Sted i Skandinavien, saa maatte den kunne paavises i
Oldsagfundene fra andre Lande, hvor den nye skandinaviske
Her-skerstamme forud for Indvandringen kan tænkes at have opholdt
sig. Er det rigtigt, at den ældre og den yngre Jernalder svarer til
to Stammer eller to Afdelinger af den skandinavisk-germaniske
Stamme, der allerede forud for Indvandringen har skilt sig fra
hinanden, at den ene Afdeling drog længere mod Vest og derved
tidlig kom under en sterk Indflydelse af den romerske Kultur,
medens den anden er bleven siddende igjen i Landene paa den
østre Side af Østersøen og paa Grund deraf bedre bevarede den
oprindelige Eiendommelighed eller udviklede denne under
Indflydelse af andre Paavirkninger, — at til den første Afdeling hørte
Danerne og Gauterne, som engang var udbredte over hele
Skandinavien, til den anden Nordmændene og Svearne, og at saaledes
den ældre Jernalders Fortrængelse ved den yngre i Sverige er
enstydig med Gauternes Underkastelse under Svearnes
Overherredømme,1 — saa maatte man kunne paavise i Svealand et ældre
og mere oprindeligt Stadium af den yngre Jernalder, og man
maatte kunne følge denne tilbage til Landene paa den anden Side
af Østersøen, hvor den fra først af skulde have udviklet sig. Men
en saadan Paavisning er ikke endnu bleven givet,2 og man har
altsaa kun, ved at antage Hypothesen om en ny Indvandring,
hævet den Vanskelighed, som Modsætningen mellem den ældre og
den yngre Jernalder frembyder, paa en Maade, der vækker nye
og endnu betænkeligere Tvivl. — Saa skarp nu iøvrigt denne
Modsætning, efter de hidtil gjorte Iagttagelser, synes at have været,
forholder det sig dog ingenlunde saa, at der ganske savnes
Overgangsformer. De for den yngre Jernalders Oldsager
karakteristiske Forziringer med kunstigt sammenslyngede Dragefigurer synes
i mangt og meget at være en ligefrem Fortsættelse af den
allerede i den ældre Jernalders sidste Afsnit (den saakaldte
Mellem-jernalder) fremtrædende Ornamentik. Der er bleven paavist
Runeinskriptioner, hvis Bogstaver er en Blanding af det ældre og det
yngre Alfabet, og hvis Sprog ligeledes synes at staa paa et Trin
midt imellem det ældre og det yngre Runesprog.3 Disse Iagttagelser
er endnu kun faa, men de er gjort i den allernyeste Tid, og det
kan ventes, at der vil føies mange lignende til, saa at Overgangen
mellem de to «Aldre» efterhaanden vil ophøre at staa som noget
saa bråt og uformidlet. Og, naar man har gjort gjældende, at
1 Dette er i det væsentlige den Forklaring, H. Hildebrand har givet af
Modsætningen mellem de to Jernaldre i sit Skrift «Sverige, under Hednatiden».
2 Jvfr. Worsaae, Nordeuropas tidligste Bebyggelse, Aarh. f. Nord. Oldk. 1872, S.
hiS ff.
» Bugge, Tidskr. f. Philol. VII. 349. ff.; VIII. 163 ff. Dr. Wimmer, Aarb. f. Nord.
Oldk. 1867, S. 62 63; 1868, S. 308-9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
