Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den saak. a-ldre og yngre Jernalder i de skand, Lande. Vikingperioden 61
det i den yngre Jernalder brugelige Hunealfabet er det enkleste
og tæller de færreste Lydtegn, følgelig har en mere
alderdoms-agtig Karakter end det, der blev brugt i den ældre Jernalder, og
følgelig ikke kan være udviklet af dette, da er derimod stillet den
fra andre Folks Historie hentede Iagttagelse, at det ofte netop er
de ældste Former af Alfabeterne, der er de rigeste og mest
komplette, medens Udviklingen har bestaaet i at simplificere.1
Det forekommer os altsaa at være det rimeligste, at baade den
ældre og den yngre Jernalder tilhører den samme Stamme og
afgiver Vidnesbyrd om de samme Folks i Tidens Løb og efter
Udviklingens Medfør vekslende Moder eller Skikke. Disse Folk
har været undergivne forskjelligartede Paavirkninger og havt
forskjellige Mønstre for sin Kunstflid eller Haandverksdrift; visse
Forbindelser er blevne afbrudte paa samme Tid, som andre har
været knyttede; de skandinaviske Germaner har gjennem en
Række af Aarhundreder staaet i -det nærmeste Fællesskab med
Tyskerne eller Sydgermanerne, men, efterat disse fordetmeste
var blevne omvendte til Kristendommen og undergivne det
frankiske Rige, har hine været mere efterladte til sig selv og opnaaet
større Selvstændighed. Udviklingen har saaledes været ujevn og
rykkevis, og dens Tyngdepunkt er maaske tillige lagt over fra det
ene Land til det andet; Forandringer i Sprog, Smag og Skikke
er til visse Tider indtraadt hurtigere end til andre; men en
uafbrudt indre Sammenhæng har desuagtet været bevaret.
Man har, som bekjendt, i den nyeste Tid kastet sig med stor
Iver over Granskningen af de nordiske Oldsager, og det er vel
ikke frit for, at man har været tilbøielig til at overvurdere
Rækkevidden af de Resultater, hvortil den har ledet, som saa ofte, hvor
et nyt Stof er bleven draget frem til videnskabelig Behandling.
Hvad man har uddraget af dem med Hensyn til de ældste
ethno-grafiske Forhold og med Hensyn til Indvandringsveiene, maa vel
for største Delen siges at savne fast Holdepunkt. Et mere
sikkert Udbytte er de Oplysninger, som Oldsagerne har givet om
de skandinaviske Folks Kulturhistorie og Forbindelser med andre
Nationer forud for deres sikre Historie. Men ogsaa disse
Oplysninger har været tillagt en overdreven Betydning eller har tjent
som Grundlag for urimelige Fantasier. Der tales i de
antikvariske Afhandlinger om forskjellige Kulturperioder og «Kultur-
1 «The oldest alphabets are the richest and most complete. The progress has
been from the mainfold to the meagre, not the reverse». G. Stephens, Oldnorthern
Runic Monuments, 1. 81. — Siden ovenstaaende Linjer nedskreves (1873), maa det
siges at være bleven bragt til fuldkommen Evidens, at den yngre, kortere
Runerække er en afledet Form af den ældre og længere, ved Dr. Wintmers bekjendte
Afhandling Runeskriftens Oprindelse og Udvikling, Aarb. f. Nord. Oldk. 1874,
S. 152-208.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
