Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
I)en norske Historie
lader sig føre tilbage til den «ældre eller mellemste Jernalder»;
i denne Periode har Nordboerne og Tyskerne gaaet paa det
nærmeste sammen i Hensyn paa Udvikling, og allermindst kan da
hine have havt noget Fortrin fremfor disse eller være naaede
videre frem i nogen Retning.
Rlandt Oldsagerne fra den ældre Jernalder er der kun faa,
hvorved der kan være Tale om nogen virkelig Kunst, og disse er
enten rent romerske, hidkomne ved Handel eller Bytteforbindelser,
og altsaa fuldkommen ubrugelige som Vidnesbyrd om en
eiendommelig nordisk Udvikling, eller saa halvromerske, —
Efterligninger, der ikke hæver sig over det haandverksmæssige og, selv
fra dette Standpunkt seet, maa erkjendes for at være maadelig
udførte.1 De øvrige er Gjenstande af en rent praktisk Art,
saasom Vaaben eller Husgeraad. Naar man ved dem taler om
Kunst, er det ialfald kun i en udvortes og underordnet Forstand;
disse Sager afgiver Bidrag til Kundskab om de skandinaviske
Folks Standpunkt i Hensyn paa Skikke, Levemaade, Sans for
Pragt og Bekvemmelighed, kort, hvad man med ét Ord kunde
kalde den materielle, ydre Kultur, og, forsaavidt der altid er en
vis Sammenhæng mellem ydre og indre Kultur, ogsaa til
Kundskab om den sidste; men de kan ikke for dennes Vedkommende
afgive nogen paalidelig Maalestok, hvorfra der kan sluttes til
Fremgang eller Tilbagegang. Paa den materielle Kulturs Omraade
har ofte rent tilfældige Omstændigheder en overveiende
Indflydelse; et lidet udviklet Folk kan, ved Handel eller
Bytteforbindelser med andre Folk, tilegne sig Mønstre og Former, den
forudsætter for sin Tilblivelse en langt høiere Kultur end den, hvoraf
det selv er i Besiddelse, men med Formerne har man naturligvis
ikke tilegnet sig den Kultur, hvoraf de er udsprungne. Om det
altsaa endog var noksaa uimodsigeligt, at Vaaben og Smykker fra
den yngre Jernalder viser et Tilbageskridt i Smag og Stil
ligeoverfor den forudgaaende Periode, vilde det dog, efter hele det
Forhold, hvori denne Kunst eller Kunstfærdighed har staaet til
Folkets Udvikling, være urimeligt deraf at slutte en almindelig
aandig eller moralsk Tilbagegang; det vilde være en Latterlighed
at forestille sig, at, naar Sverdene er blevne massivere,
Udzirin-gerne paa Smykker og Redskaber mere overlæssede, saa skulde
det staa i Sammenhæng med, at Sæderne forvildedes, at de
religiøse Forestillinger dalede fra en oprindelig Høihed og Renhed,
at Poesien gik over til tom Ordkunst o. s. v.
Det viser sig, at de Mønsterformer eller Kunstgjenstande, som
Skandinaverne modtog fra Romerne eller andre høiere civiliserede
Folkeslag, har øvet en vækkende Indflydelse paa dem og bidraget
1 S. t. Eks. Thomsens Afhandl, om Bracteaterne, Ann. f. Nord. Oldk. 1855.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
