Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den saak. a-ldre og yngre Jernalder i de skand, Lande. Vikingperioden 67
til at udvikle deres Kunstsans og Opfindsomhed. De søgte at
efterligne, hvad der blev dem tilført, men under
Efterligningen frigjorde de sig stedse mere fra de givne Mønstre, og der
uddannede sig saaledes hos dem en særegen Stil og Smag. I den
ældre Jernalders Afsnit synes endnu de fremmede Mønsterformer
overveiende; men i det andet Afsnit (den saakaldte
Mellemjernalder) træder allerede hint særegne Stilpræg frem paa en
nogenlunde kjendelig og bestemt Maade. Og da det dog først er, hvor
en saadan eiendommelig national Smag gjør sig gjældende, at
Oldsagerne kan afgive Vidnesbyrd om det nationale Aandsliv eller
den nationale Kultur, — da det dog først er i Udviklingen af et
eiendommeligt Stilpræg, at den vækkende Indflydelse af de
fremmede Mønsterformer kan komme tilsyne: er det ogsaa nærmest
til dette Afsnit af den ældre Jernalder, at man har villet henføre
den «Blomstring af Aandslivet», hvorom Oldsagerne skulde vidne.
Det er den mellemste Jernalder1, — Tiden fra omkring A. 450 til
A. 700 e. Kr. — som, ifølge de nyeste Behandlinger af Emnet hos
danske Arkæologer, synes udseet til at være den «dansk-gøtiske
Guldalder» for Sagnene og Kvadene; det er til denne Periode, at
de saakaldte Bracteater fordetmeste henføres; det var da, at de
germaniske Folk, efter det vestlige Romerriges Undergang, overalt
begyndte at frigjøre sig fra den romerske Kulturs tidligere altfor
overveiende Herredømme og at bearbeide paa en mere
selvstændig Maade de fremmede Forbilleder. Men Mellemjernalderen
viser allerede et kjendeligt Tilbageskridt ligeoverfor den
forudgaaende Periode i Hensyn paa Formernes Finhed og Elegans; i
samme Forhold som en for «Barbarerne» eiendommelig
Smags-retning har gjort sig mere gjældende, i samme Forhold har ogsaa
Stilen i deres Haandverks- eller Kunstarbeide tabt sin Renhed.2
Ved at ophøie denne Periode til den egentlige «Guldalder» for de
nordiske Folk indvikler man sig følgelig i den aabenbareste
Selvmodsigelse. Oldsagerne fra den yngre Jernalder skal gjælde som
Vidnesbyrd om en aandig Tilbagegang ligeoverfor Oldsagerne fra
den ældre, fordi man i hine ikke gjenfinder den Finhed og
Elegans, hvorved disse udmerker sig; men naar denne Maalestok
gjøres gjældende, skulde det ikke være det sidste, men det første
Afsnit af den ældre Jernalder, som blev den gyldne Tid for de
nordiske Folk. I Oldsagerne fra den sidstnævnte Periode er der
imidlertid lidet eller intet, der kan betegnes som eiendommeligt
germanisk; Stadsen er fordetmeste en laant, en fremmed. Man
nødes altsaa til at gaa til Mellemjernalderen, der er mindre fin,
men mere eiendommelig. Men i begge Henseender viser den yngre
1 Se t. Eks. Aarh. f. Nord. Oldk. 1810, S. 400.
2 Aarb. f. Nord. Oldk. 1872, S. 417 f. Engelhardt, Beskr. afViinosefundet, S. 7-8 o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
