Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
I)en norske Historie
og udbredte sig mod Vest og Øst, til Middelhavet og det sorte
Hav, brandskattende saagodtsom hele den da bekjendte Verden,
skulde man fristes til at tro, at de skandinaviske Lande virkelig
var blevne, hvad den gotiske Historieskriver Jordanis kaldte dem
i det sjette Aarhundrede, en «vagina gentium»,1 eller ialfald at det
var Massen af den nordgermaniske Befolkning, som nu, paa samme
Maade som de tyske Stammer forud, strømmede udover Europa.
Men Vikingerne ligesom mangfoldiggjorde sig gjennem sin
Hurtighed og sin Aktivitet. Den samme Flaade, der slog sig ned paa
Irlands Kyst og omtales i de irske Annaler, kunde endnu samme
Aar trænge opad Loire eller Seinen og derfra aflægge et Besøg
hos Angelsachserne, saa at man, naar man læser de samtidige
Krøniker, skulde tro, at hele Vesteuropa paa én Gang oversvømmedes
af Vikingskarer, medens det dog er den ene og samme, hvormed
man overalt har at gjøre. Ofte ved vi, at det var Flaader paa
kun en 50—60 Skibe, eller endnu færre, der brandskattede
Landene viden om og trængte frem indtil Hjertet af det frankiske
Rige, opad Elve med kneisende Borge og folkerige Byer langs
begge Bredder. Den Flaade, som i A. 843 satte sig fast i
Loire-mundingen og stormede Nantes, angives saaledes at have talt 67
Skibe. Ragnar, der i 845 indtog og plyndrede Paris og afpressede
Karl den Stores Efterfølger en Tribut af 7000 Pund, havde 120
Skibe, og da der paa hvert Skib ikke kan regnes mere end
halvhundrede Mands Besætning, har hans hele Flok ikke udgjort mere
end nogle Tusinder, og den var endda vistnok en af de største,
ialfald paa Vikingtogenes ældre Stadier.
Saaledes kunde Vikingtogene langtfra faa den samme
forstyrrende Indflydelse paa Udviklingen hos Nordgermanerne, som den
tilsvarende Bevægelse havde havt hos de tyske Stammer. Hos
disse foregik en Omvæltning i alle Forhold; nogle blandt dem
vandt nye Boliger inden det romerske Riges Grænser, hvorved
deres Forfatning — den nødvendige Ramme for deres nationale
Kultur — blev sprængt eller omformet indtil Ukjendelighed; de
øvrige, hvem det ikke lykkedes at naa saavidt, droges dog med ind i
Strømmen, idet de søgte at fravriste hine deres Rytte eller
underkastedes deres Herredømme. Nordgermanerne derimod blev
siddende uforstyrrede i sine gamle Boliger; det fredelige Liv i
Hjemmet fortsattes hos dem, uden at de krigerske Eventyr i fremmede
Lande paa nogen ligefrem Maade greb ind i det. Krigerfølget fik
en stadig stigende Betydning; men Stammeforfatningen opløstes
derfor ikke. Templer og Thingsteder — Midtpunkterne for
Stammernes offentlige Liv — blev ikke forladte eller forstyrrede; intet
1 o: Folkenes Moderskjød,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
