Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den saak. a-ldre og yngre Jernalder i de skand, Lande. Vikingperioden 75
af de Baand, der knyttede Samfundets Medlemmer sammen og
knyttede Nutiden ti{ Fortiden, blev afrevet. Gjæringen greb ikke saaledes
om sig, at den kunde blive ødelæggende for de Spirer, der
allerede forud havde udviklet sig til en national Kultur. De
nord-germaniske Folk optog vel under Vikingtogene mangt og meget
Fremmed fra Nationer med en høiere Kultur; men denne Kultur
var ikke deres egen saa overlegen, og dette Fremmede trængte
ikke saaledes ind over dem paa én Gang, at de kunde overvældes
deraf; Sammenhængen i deres indre Udvikling maatte i det store
og hele blive bevaret.
Naar Enkelte synes at have gaaet ud fra, at Vikingperioden efter
hele sin Karakter nødvendigvis maa have været en
Tilbagegangs-tid for de nordiske Folk i aandelig Henseende, og at følgelig
Historiens Vidnesbyrd ikke mindre end Oldsagernes skulde nøde os
til at søge deres rette Guldalder forud for denne Periode, da er
det vel tildels, fordi de er blevne staaende ved Forestillingerne
om Vikinglivet som et Liv, i hvilket en umættelig Byttelyst var
eneraadende, og som førte til umenneskelig Grumhed og en dyb
Sædernes Forvildelse. Men disse Forestillinger er overdrevne
og uden tilbørlig Støtte i Kilderne. Det maa erindres, at de
samtidige Skildringer af Vikingernes Liv og Sæder hidrører fra de af
Vikingerne værst herjede og mishandlede Folk, og saaledes ikke
kan gjælde som upartiske. Naar de angelsachsiske eller
gallo-frankiske Kronister skildrer Normannerne som Djævle og vilde
Mennesker uden Tro og uden Love og uden Gnist af menneskelig
Følelse, «broddede Hvepse og glubende Ulve», der dreves af en
umættelig Blodtørst og havde sin Glæde af at myrde og ødelægge
— er man naturligvis ikke forpligtet til at tro dem paa Ordet.
Saameget mindre som de ikke sjelden kommer i Modsigelse med
sig selv og roser disse glubende Ulve og broddede Hvepse, ikke
blot for deres Mod og anseelige Udvortes, men ogsaa for deres
Ordholdenhed. Disse Kronister eller Annalister var desuden
fordetmeste Munke eller Prester, hvis trangsynte Bigotteri ikke tillod
dem at anerkjende nogetsomhelst Fortrin hos hedenske Mænd;
man ser, at de, naar de har fortalt, at Normannerne ikke fastede
og ikke havde nogen Respekt for Helgenben og andre deslige
Relikvier, tror at have sagt nok for at vise, at de ikke kan
være stort bedre end vilde Dyr. — Ogsaa om de Træk af vore
egne (norsk-islandske) Kildeskrifter, som man pleier at fremhæve
til Understøttelse af de udenlandske Skribenters Skildring af
Vikingernes Raahed og umenneskelige Grusomhed, gjælder det
tildels, at de ved en nærmere Betragtning viser sig lidet paalidelige.
Fridthjofs Saga lader sin Helt sige, at han kaldtes Herthjof, da
han hændede Smaabørn paa Spydsodden; men Fridthjofs Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
