Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
I)en norske Historie
staaet og med Frihed forenet Disciplin et Vidnesbyrd om en
moralsk Kraft, der umulig kan tilhøre aldeles barbariske Folk.
Nordgermanerne i Vikingtogenes Tid fortjente endnu mindre
at kaldes Barbarer ligeoverfor de vest- og mellemeuropæiske
Folkeslag, med hvem de kom i Berørelse, end Sydgermanerne i
Folkevandringernes Tid havde fortjent at kaldes saa ligeoverfor
den gallo-romanske Verden. De havde Sans for Fremadskridning
i alle Betninger, og deres aandige Evner var saavidt opøvede, at
de formaaede at tilegne sig, idetmindste delvis, den da i
Mellemeuropa herskende Kultur. Det bedste Bevis herfor er den
vidunderlige Hurtighed, hvormed de skandinaviske Nybyggere i
Normandiet tilegnede sig fransk Aand og Nationalitet; vi ser dem
ikke blot i de nærmeste Generationer efter Nedsættelsen blive
Franskmænd i Hensyn paa Sprog og ydre Væsen, men vi ser dem
blive denne deres nye Nationalitets ypperste Bepræsentanter, og
det paa alle Felter. De hedenske Vikingers Sønner og
Sønnesønner var allerede Kristendommens ivrigste Tilhængere og
virksomste Forkjæmpere; ingen var mere gavmild end dem mod
geistlige Stiftelser, ingen byggede forholdsvis flere eller prægtigere
Kirker. Det nydannede franske Sprog (langue d’oil) fandt i dem
sine flittigste Bearbeidere og naaede fornemmelig gjennem dem
den Elegans og Slebenhed, hvorved det blev Europas herskende
Sprog; de hentede frem de frugtbare Spirer i den keltiske Races
Poesi og Samfundsliv og bragte dem gjennem Romantiken og
Riddervæsenet til almen Gyldighed og verdenshistorisk Betydning;
de blev toneangivende og ledende, ikke mindre i Kunst og
Literatur end i Krig og Politik.« Den virksomme Rolle, der saaledes
kunde tilfalde de skandinaviske Vikingers Efterkommere inden
den fremmede Kultur og Nationalitet, i hvilken de var blevne
optagne, og det saa at sige fra første Færd af, vidner
tilstrække-ig om, at hvorvel Nordgermanerne vistnok i Kultur stod tilbage
for de videst fremadskredne af de Folkeslag, med hvilke
Vikingtogene bragte dem i Forbindelse, saa var dog Forskjellen langtfra
saa stor som den, der havde bestaaet mellem Tyskerne og
Romanerne i Folkevandringernes Tid. De nordgermaniske Vikinger
i Normandiet blev ikke paa samme Maade som Tyskerne, der
nedsatte sig paa romersk Grund, overvældede af den fremmede
1 «L’Évangile conquit les Scandinaves (d. e. Normandiets skandinaviske
Nybyggere), et, ä peine Chrétiens, iis s’élancérent, de toute leur énergie, å la téte de
la chrétienté, de la jeune France et de la civilisation renaissante: iis prirent
partout l’initiative; iis renoncérent ä leur langue comme å leurs dieux pour
s’em-parer de la langue romane et en faire l’instrument d’une poésie nouvelle; arts,
lettres, monuments, iis avaient tout détruit, iis contribuérent puissamment å tout
recréer». Henri Martin, Hist. de France 4e. éd., II. 502 f. Jvfr. Sismondi, Hist. de
Fr., III. 334—35. Freeman, Norman Conquest, I. 168 ff. Gisle Brynjulfsen, Ann. f.
Nord. Oldk. 1851, S. 89 ff. o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
