Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den saak. a-ldre og yngre Jernalder i de skand, Lande. Vikingperioden 79
Kultur; de sluttede sig snarere til den, greb den og tilegnede sig
den paa en friere Maade, og kunde derfor bedre bevare sit
Væsens Friskhed og Kraft, idet de gik over fra en Nationalitet til
en anden.
Men herfra lader der sig nu drage nogenlunde sikre Slutninger
med Hensyn til den Indflydelse, som Vikingtogene håvde øvet
paa de nordgermaniske Folk i deres Hjemlande. Nogle af
Vikingerne nedsatte sig som Erobrere eller Kolonister i fremmed Land,
men vedblev dog endnu længe derefter at staa i Forbindelse med
sine Landsmænd; de andre vendte tilbage, efter at have tumlet
sig omkring en Tidlang i Hærfærd og Handel. Og vi skjønner,
naar vi ser hen til den aabne Sans for Kultur i alle Retninger,
som hine lagde for Dagen, at, hvad disse førte med sig til
Hjemmet, det har ikke blot været Guld- og Sølvstads eller pragtfulde
Klæder, men nve Ideer og Synsmaader, befrugtende Spirer for
det nationale Aandsliv. Vi skjønner, at Grunden har været
beredet hos de nordgermaniske Folk til at modtage disse Spirer.
Deres Aandsliv var vakt og trængte, som enhver voksende
Organisme, til Næring udenfra, og denne tilførtes det nu fra alle
Sider gjennem de Forbindelser, som Vikingtogene og
Kolonisationerne i de fremmede Lande aabnede, — fra Kelter, Romaner
og Slavoner, fra Irland, England, Frankrige og Tyskland — de
Lande, der paa hin Tid var videst fremadskredne i Kultur.
Vi har allerede i l’acilus’s Skildring af Germanerne erkjendt
som det karakteristiske Grunddrag hos denne Race, sammenlignet
med de øvrige til den ariske Æt hørende Folkestammer — som
den egentlige Rod, hvortil Racens nationale Eiendommeligheder
i enhver Retning maa føres tilbage, — dens forholdsvis tidlig og
sterkt udviklede krigerske Aand, dens Samfundsordens mere
udpræget militære Karakter. Derfra hidrører de Spirer til en
sammenligningsvis større politisk og social Frihed, som unegtelig
allerede lindes antydet hos Tacitus, hvormeget man end vil slaa
af i de gjængse overdrevne Forestillinger; dermed hænger
sammen den sterke Fremhævelse af Stormguden Wodan eller Odin,
der blev Midtpunktet i den for Germanerne særegne
Mytheudvik-ling, og i hvem vi maa erkjende den rette typisk-germaniske
Gudeskikkelse, det egentlige Ideal, som deres Aandsliv har skabt
sig; dertil knytter sig det eiendommelige i deres
Forfatnings-former. Skjønt Krigerfølget i sine almindelige Grunddrag vistnok
ikke er særlig germanisk, gjenfindes det dog neppe hos noget
andet Folk i en saa skarpt udpræget Skikkelse og med en saa
selvstændig Karakter som hos Germanerne, og det allerede i den
ældste Tid, hvortil vi kan følge dem tilbage. Det danner, saadan
som det skildres af Tacitus, det nationaleste, mest fremtrædende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
