Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
I)en norske Historie
Træk i hele det Billede, han giver af germaniske Stats- og
Samfundsforhold. Og de Evner og Egenskaber, som Krigerfølget
forudsatte, eller som det maatte tjene til at udvikle: Evnen til at
disciplineres uden at trælkes, Troskaben mod de engang paatagne
Forpligtelser, Sansen for at gjennemføre eller gjøre gjældende i
enhver politisk Organisation et saadant Frivillighedens og
Personlighedens Princip, der fremfor noget andet kan give den Styrke
og Varighed, har altid været anseet som de Fortrin, der mest har
udmerket de germaniske Folk, og hvorved de fornemmelig har
opnaaet at blive herskende og at øve Indflydelse paa
Verdensudviklingen.
I denne Sammenhæng viser det sig, hvorledes Vikingtogenes
krigerske Bevægelse, saa langt fra at være en Aberration, en
Ud-skeien fra den engang indslagne Vei eller det blotte Udbrud af en
raa Naturmagt, tvertimod var en Konsekvens af Racens hele
forudgaaende Udvikling og havde sin Rod i dens inderste Anlæg. Og,
som den havde sin Rod i disse Anlæg, saaledes maatte den ogsaa
bidrage til at udvikle og fremhæve dem. Den nordisk-germaniske
Aand maatte i Vikinglivets krigerske Eventyr og uafladelige Kampe
med Elementerne eller Fiendens Vaaben finde det rette Felt for
sin Virksomhed; de bedste og eiendommeligste Spirer, som var
nedlagte hos den, maatte her kunne komme til fri Udfoldelse.
Denne Aand har ikke efterladt sig noget Minde, der er bleven
sat saa høit som den i Eddaerne bevarede Mythekreds. Og om
der end er draget adskilligt af paa den udover alle Grænser
gaaende Lovprisning, for hvilken disse Myther engang var Gjenstand,
er der dog altid blevet nok tilbage, der kan give Ret til at kalde dem
«det hedenske Nordens største Bedrifter». Man vil nu som før,
uden at behøve at frygte Modsigelse, kunne lovprise den
«Overlegenhed over sit Stof, hvormed denne Gudelære i Yggdrasilmythen
overskuer de gamle Verdenskræfter og i Ragnaroksmythen
gjennomskuer dem».1 Den har sine Fortrin, som den ikke deler med
nogen anden. Sammenlignet med den græske vil den synes fattig
og ofte raa i sine Enkeltheder; man vil finde N. M. Petersens
Bemerkning stadfæstet, at «Nordboerne hverken besad Grækernes
Idérigdom eller Tankefylde, at deres Kløgt var mere forstandig
end dyb, mere Gaader end filosofiske Ideer».2 Men den har til
Gjengjæld mere Ensemble; dens Myther er samlede til et storartet
Hele og indordnede under en fremadskridende Handling, hvortil
den græske Mythologi ikke kan opvise noget Sidestykke. I denne
har «hver enkelt Gruppe sit eget Midtpunkt, dreier sig i sin egen
1 M. Hammerich, Om Ragnaroksmythen, S. 143.
2 Danm. Hist. i Hedenold, 2. Udg., III. 78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
