Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den saak. a-ldre og yngre Jernalder i de skand, Lande. Vikingperioden 81
Kreds og uddanner sig der til sin egen plastiske Fuldendthed.
Alt det Enkelte er smukt, men Baandet, der skulde forene
Grupperne til et Hele, er svagt. I den nordiske Mythekreds derimod
taales saadanne afsondrede Grupper kun sjelden; den danner et
sammenhængende Drama med en allerede fra Begyndelsen af
forberedt og nødvendig Katastrofe, hvor hver Enkelthed kun har sin
Bet3rdning som Led af det Hele, hvor de blege Skikkelser allerede
fra Begyndelsen af er indviede til Døden, og hvor saavel den
jordiske som den guddommelige Herlighed gaar tilgrunde under
storartede Kampe».1 I dette Ensemble, denne Higen mod Enden,
der samler Alt til et stort og afsluttende Optrin, har
Vikingperiodens krigerske Aand afpræget sig. Det er Anskuelsen ’af Livet
som en eneste uafbrudt Kamp, der har ført til at opfatte endog
Guderne som forgjængelige; men en slig Magt har denne
Livsanskuelse neppe faaet før under Vikingtogenes Kamptummel, og det
neppe heller udenfor de af Kamptummelen nærmest berørte
Kredse. Vi kan ikke i Eddaernes Digte og Fortællinger se et
Udtryk for en almindelig eller oprindelig Folketro; Kilderne viser
os ogsaa, at ved Siden af de Forestillinger om Livet efter dette,
om Guderne og Gudernes Forhold til Menneskene, der gjør sig
gjældende i disse, har hersket andre, hvis Karakter er en mere
virkelig religiøs, og som bedre stemmer med de tilsvarende
oprindelige Forestillinger hos andre beslegtede Stammer. Vi ser, at
Troen paa, at de Afdøde vedblev at leve i den Gravhaug, hvori de var
nedlagte, endnu var bekjendt og almindelig udbredt, medens
Skal-derne sang om de faldne Kjæmpers Liv i Valhal hos Odin.2 Og
vi kan ikke tvivle paa, at Thor og Odin, Frøy og Njørd hos
Mængden af Folket har vedblevet at staa som de evige,
uforgjæn-gelige Magter, længe efter at Mytherne om den store Kamp, i
hvilken Guderne og deres Fiender gjensidig skulde fælde hverandre,
var blevne et Yndlingsemne for Skalderne og Midtpunktet i
Vikingernes krigerske Religion. Mængden har gjerne pleiet at holde
fast ved det religiøse Element i Mytherne, der ikke tilsteder, at
de guddommelige Væsener drages ned fra sin ideale Høide og
forestilles som dødelige; i aristokratiske Kredse derimod, hos
Krigere og Høvdinger, er Mytherne blevne Gjenstand for en friere
Behandling, der har udviklet de poetiske og filosofiske Elementer
paa det religiøses Bekostning. Paa denne Maade har den hos
1 Hauch, Die nord. Mythenlehre, cit. hos N. M. Petersen, Nord. Myth., 2den Udg.,
S. U.
2 De Afdøde kaldes i Sagaerne ofte «haugbiiar». — I enkelte islandske Ætter
var det en Tro, at deres Medlemmer efter Døden skulde opholde sig i et Fjeld
eller en Haug, der betragtedes som hellig. Eyrbyggja Saga, Kap. 4, 11, o. fl. St.
Jvfr. Finn Magnusen, Eddalæren IV. 229 ff.
C — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
