Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aristokrati og Kongedømme hos de skandinaviske Folk
103
vi kjender til Sveriges Rets- og Statsforfatning i den ældste
historiske Tid, og ved forskjellige andre Tegn. Svearne har allermindst
i hin Tid kunnet være i nogen sær Grad et søfarende Folk, og
deres Erobrings- eller Herjetog østover bragte dem ikke i
Forbindelse med Nationer, der stod saa høit i Civilisation, at de fra
dem kunde modtage frugtbare Impulser. Danerne og
Nordmændene, der delte Vesteuropa mellem sig, var i saa Henseende langt
gunstigere stillede. Men sammenligner vi nu igjen disse to Folk
med Hensjm paa de Forbindelser, hvori Vikingtogene ledede dem
ind, tør det vise sig, at der er Grund til at antage, at Fordelen
snarest har været paa Nordmændenes Side. Det var dem
fornemmelig, der kom i varig Berørelse med de rent keltiske
Nationer i Skotland, Irland og Bretland; men i hin Periode var det
netop disse Nationer, hos hvem det i flere Henseender rigeste
Aandsliv udfoldede sig.
Vi kan altsaa ikke i den forholdsvis sene Grundlæggelse af det
norske Rige se et Vidnesbyrd om, at Norge skulde ligge tilbage
for Nabolandene i almindelig Kultur. Vi har snarere Grund til
at formode et omvendt Forhold. Det var ikke en senere, men
en eiendommelig Udvikling, hvorved visse af de i den oprindelige
fælles Stats- og Samfundsorden liggende Spirer kom til at opnaa
Modenhed og rig Vækst, som derimod i Nabolandene blev sat
tilbage, medens det omvendte var Tilfælde med andre. Den samme
krigerske Revægelse, der i Danmark og Sverige bidrog til at
befæste Kongedømmet og Statsenheden og hævede en enkelt Æt paa
alle andre Ætters Bekostning, en enkelt Myndighed paa alle andre
Myndigheders Bekostning, stillede i Norge et tætvokset Aristokrati,
en talrig Klasse af herskende Ætter Side om Side med
Kongedømmet som dets jævnbyrdige Modstander, og lagde gjennem
disse Ætter en høiere Kulturs Styrke ind i Stammeforfatningen
eller i Fylkernes og Heredernes Selvstyrelse, som var
repræsenteret af dem og i dem havde sine naturlige Forsvarere. Det er
derved fremfor alt, at den norske Folkestammes ældre Historie
har faaet en saa eiendommelig Karakter ligeoverfor de øvrige
skandinaviske Folk, og herved at den tillige kan siges at have
faaet en eiendommelig Betydning ligeoverfor den hele Bace.
Vi vil finde Spirer til et Fødselsaristokrati hos Germanerne
saalangt tilbage, som vi kan følge dem i Historien. Tacitus
omtaler ofte adelige, høibyrdige Slegter med visse arvelige Fortrin.1
Men hverken synes de at have været talrige, og heller ikke synes
de at have været i Besiddelse af nogen regelmæssig sikret eller
befæstet politisk Magt; Forfatningen hos Germanerne, saadan som
1 Stederne er samlede hos Waitz, Deutsche Verf.-Gcsch., /. 189—91. Dahn, Die
Könige der Germanen, I. 62—63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
