Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
I)en norske Historie
Statshistorie, vil vi hos enkelte Afdelinger af Folket finde ethvert
Spor af en uafhængig Fødselsadel udslettet. Saaledes hos
Frankerne. Gregor af Tours henpeger paa, at der ogsaa hos dem
engang har fundets gammel Adel, høibyrdige Ætter med visse
arvelige Fortrin;1 men efterat Kongedømmet havde udviklet sig
paa den ved de store Erobringer lagte Grundvold, synes alle
Spirer til et uafhængigt Ættearistokrati at være blevne tilintetgjorte,
medens al Anseelse, al Udmerkelse kom til at bero paa det
personlige Forhold til Kongen. Hverken den Saliske eller den
Ripu-ariske Lov kjender nogen Arveadel; i begge Love er den
personlige Ret (Wehrgeld) forskjellig bestemt for den Frie (ingenuus) og
den Hørige (litus); men for begge Klassers Vedkommende
mangedobles Retten, naar den Frie eller den Hørige staar, som det heder,
«in hoste» eller «in truste», ved hvilke Udtryk forskjellige
Tjenesteforhold til Kongen blev betegnede. Medens den Hørige i
Almindelighed kun havde halvt saa høi «Wehrgeld» som den Frie,
løftedes han høit over denne ved at staa «in truste» og lik en
firedobbelt saa høi personlig Ret.2 Det var saaledes alene
Forholdet til Kongen, der gav den enkelte Rang over Mængden af
Folket; men de Privilegier, som Kongens Tjenere, hans Bordfæller,
haandgangne Mænd (antrustiones eller leudes) nød, var
oprindelig og vedblev længe at være rent personlige; de gik ikke i Arv.
Frankerne havde saaledes gjennem hele den merovingiske
Tidsalder ingen anerkjendt Adel, men kun Spirer til en saadan, og
den Adel, der udviklede sig af disse Spirer, og som først langt
frem i den karolingiske Tid kom til fuld Modenhed, var af en
helt forskjellig Karakter og Sammensætning fra den gamle; til
den kunde ikke mindre Ætlinger af Hørige eller endog Træle
høre end Ætlinger af fribaarne Mænd eller af de gamle
Stammehøvdinger.3 — Det samme gjælder nu ogsaa om de øvrige tyske
Stammer, der tidlig kom under den frankiske Kongeslegts
Herredømme; overalt ser vi Arveadelen, de arvelige Forrettigheder
svinder og giver Plads for rent personlige Fortrin, der var
knyttede til Kongetjenesten. Den ældre alamanniske Ret t. Eks. (Lex
Alamannorum) kjender en Standsforskjel inden de Fries
Samfund; den nævner «primi» og «meliorissimi», hvem den tillægger
en høiere personlig Ret end de almindelige Frie. En senere Lov
derimod, givet af den merovingiske Konge Clotachar /., kjender
ingen saadan Forskjel, hvilket man udentvivl med Føie har
opfattet som et Vidnesbyrd om, at det frankiske Kongedømmes
1 .Jvfr. Waitz. 1. c., I. 103.
2 Ifølge den Saliske Lov, s. Grimm, Deutsche liechtsalterthümer. S. 272.
3 Loebell, Gregor von Tours, S. 174 75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
