Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aristokrati og Kongedømme Iios de skandinaviske Folk
107
Bestræbelser var rettede paa at afskaffe enhver arvelig Forret
inden de det undergivne Folk.1
Ogsaa ved at betragte Forholdet hos de andre sydgermaniske
Hovedstammer føres man til det samme Resultat, at nemlig
Kongedømmet var den store Nivellør, og at det var dets sterke
Udvikling gjennem Erobringerne paa romersk Grund og den
dermed i Forbindelse staaende Opløsning af Stammeforfatningen og
Fremhævelse af Tjenesteforholdet til Kongen, der tilintetgjorde
Spirerne til en uafhængig Fødselsadel. — Hos Goterne, hos hvem
Kongedømmet var tidlig udviklet, forekommer som hos
Frankerne neppe noget Spor af, at der ved Siden af Kongeætten har
fundets andre over de Fries Samfund fremragende Ætter. Hos
Sachserne derimod, der længst bevarede sin Stammeforfatning og
intet Kongedømme kjendte, før de blev indlemmede i Karl den
Stores Monarki, viser Adel og adelige Forrettigheder sig sterkt
udviklede. Lex Saxonum tillægger den Adelige en seksdobbelt
saa høi «Wehrgeld» som den almindelige Frie, hvilket er en
meget større Forskjel, end der lindes etableret i nogen anden
sydgermanisk Lov. Den sachsiske Adel maa ogsaa have været
talrig, i Modsætning til Adelen hos de andre tyske Stammer (t. Eks.
hos Bairerne, hvor der, foruden Agilolvingernes hertugelige Familje
kun fandtes 5 Ætter, hvem Loven tilkjendte et Fortrin fremfor
de almindelige Frie), siden det ensteds heder, at der til en
Forsamling blev sendt et lige Antal Adelige, Frie og Liten (Hørige)
fra hvert Gau.2
De fra Sachserne udgaaede angelsachsiske Erobrere af
England kjendte i en senere Tid ingen anden Adel end Kongeslegten;
deres «Aethelingi» var allesammen Medlemmer af de herskende
Kongehuse.3 Men at der ogsaa hos dem engang har fundets en
hel Klasse af høibyrdige Ætter, der indtog en særskilt Stilling
ligeoverfor de almindelige Frie, fremgaar deraf, at vi i
angelsachsiske Retskilder linder antydet den Modsætning mellem Karl
og Jarl, som vi kjender fra Rigsmaal, og som aabenbart henpeger
paa en saadan Klasseforskjel inden de Fries Samfund: i Kong
Ælfreds Love heder det saaledes ensteds: dette Bud skal gjælde
alle Klasser af Mænd, Karl saavelsom Jarl (ge ceorle, ge eorle).4
Vi kan her ikke tvivle paa, at det var den ved Erobringen
fremkaldte Omdannelse af Forfatningen, der har opløst hos
Angel-sachserne Kredsen af de gamle Jarleætter, hævet enkelte af dem
til Kongeværdighed og Kongemagt, men til Gjengjæld og netop
1 Waitz, l. c., II. 293.
2 Denne Efterretning ansees dog ikke for ganske paalidelig. Waitz, t. c.,
I. 200.
3 Se Lappenberg, Gescli. o. Engl., I. 566 fl’.
’ Kemble, The Anglosaxons, I, 131.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
