Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
I)en norske Historie
som Følge deraf ogsaa trykket de andre ned blandt Mængden af
almindelige Frie.
Overfører vi nu det saaledes ved Betragtningen af
Sydgermanernes Stats- og Samfundsforhold vundne Resultat paa de
skandinaviske Folk, vil det paa Forhaand synes utvivlsomt, at hos
Nordmændene fremfor hos de øvrige en sterk og talrig
Fødselsadel, et virkeligt Aristokrati maatte være udviklet ved den
historiske Tids Begyndelse.
I Danmark var Enekongedømmet gammelt, og vi finder her,
saalangt tilbage i Tiden som vi formaar at gaa med nogenlunde
Sikkerhed, en Inddeling gjældende, der tyder paa, at Selvstyrelsen
i de mindre Kredse allerede var brudt. Stammehøvdinger,
svarende til Tacitus’s «principes», til de norske Herser eller svenske
Lagmænd, med en uafhængig eller saagodtsom uafhængig
Myndighed, der hvilede paa Folkevalg eller en nedarvet Ret, omtales
heller ikke nogensteds i Kilderne til den danske Historie.1
Istedenfor saadanne har det rimeligvis, saa langt tilbage i Tiden som
Sysselinddelingen gaar, været kongelige Tjenestemænd, der stod
i Spidsen for Thingforhandlingerne og det offentlige Liv
overhovedet, og de Spirer til et Ættearistokrati, som laa i det
uafhængige Høvdingskab i Folkets mindre Kredse, og som ogsaa
engang maa have fundets i Danmark, har altsaa her været
afbrudte længe forud for den sikre Historie ved Kongedømmets
Udvikling.
I Sverige var ved den historiske Tids Begyndelse
Stamme-forfatningen aabenbart langt bedre bevaret. Dog havde ogsaa
her Folklandene længe været underordnede et fælles
Overkongedømme, hvorved der var sat en Skranke for Udviklingen af den
uafhængige Høvdingmagt. Og dernæst: Sverige laa mere afsides;
det deltog ikke i samme Grad som Nabolandene i Vikingtogenes
krigerske Bevægelse; men denne Bevægelse har, som enhver
fremadskridende Udvikling, maattet bidrage til at fremhæve visse
Uligheder inden Samfundet; ved den maatte visse af de i den
oprindelige Forfatning indeholdte Spirer drives op, medens andre
trængtes tilbage; ved den maatte det urgermaniske «péle-méle» af
demokratiske, aristokratiske og monarkiske Forfatningselementer
erholde en mere bestemt eller mere ensidig Retning, idet enten
Kongedømmet hævedes til en alle andre Myndigheder kuende
Høide, eller ogsaa Høvdingmagten i Folkets engere Kredse blev
befæstet og udviklet. Sveriges forholdsvis ringere Deltagelse i
Vikingtogene giver os følgelig Grund til at formode, at dets For
fatning i den ældste historiske Tid har havt mere af den almen
germaniske Karakter end Nabolandenes, at den oprindelige Lige
1 Se Larsen, Saml. Skr., I. 312.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
