Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
I)en norske Historie
en saadan, hvorimod den af Folkevalg fremgaaede Myndighed i
de engere Kredse mere og mere underordnes under Kongedømmet,
der blander sig ind i Valget og erhverver en stadig stigende
Indflydelse paa det. Thorgny Lagmands Æt har været en saa høit
anseet, at man ikke faldt paa at forbigaa den; men efter Loven
maa man have havt Adgang hertil; Lagmandsbestillingen kan
saalidt have været arvelig i det ellevte Aarhundrede, som den
var det i det trettende og fjortende.
Til disse Træk af en demokratisk Karakter, som den svenske
Stammeforfatning opviser, og som den har tilfælles med den
ældste germaniske, saadan som vi kjender den af Tacitus’s
Skildring, gjenfindes intet tilsvarende i de norske Forfatningsforhold,
saalangt tilbage i Tiden som vi formaar at følge disse. Der er i
Norge intet Spor af, at Folk har øvet nogen Valgret ligeoverfor
den offentlige Retspleies og Gudstjenestes Forstandere,
Thing-forhandlingernes Ledere og Almuens Anførere i Krigstilfælde,
eller at disse har behøvet nogen Stadfæstelse fra Folkets Side for
at indtage sine Stillinger. Alligevel maa Selvstyrelsen i de
engere Kredse, Herederne og Fylkerne, have holdt sig, efter Landets
Natur, ligesaa godt eller endnu bedre her end i Sverige. I
enkelte Dele af Norge, t. Eks. det Throndhjem ske, synes
Kongedømmet endnu ved den historiske Tids Begyndelse at have været
ganske ukjendt; i andre var der Fylkeskonger, som kun herskede
over et enkelt eller et Par Fylker, eller Næs- og Søkonger, der,
som Snorre siger, «raadede over meget Folk, men eiede intet
Land».1 Nu er det i sig selv naturligt og ved flere Landes
(navnlig Englands)2 Eksempel godtgjort, at Kongens Myndighed blev
større, eftersom den udbredte sig over en videre Kreds; den
territoriale Udvidelse gik i Begelen jævnsides med en Forøgelse af
hans Ret. De norske Smaakonger kan ikke have været i
Besiddelse af en ligesaa stor Myndighed som den, de svenske
Folklandes Overkonge øvede, og de Grunde, som i Sverige havde
virket til at opløse Stammeforfatningen eller indskrænke Folkets
Selvstyrelse, havde saaledes ikke i samme Grad kunnet være
virksomme i Norge før Harald Haarfagres Optræden. Mer i Norge
var, fremfor i Sverige, Selvstyrelsen i Folkets engere Kredse
bleven bevaret samtidig med en sterk krigersk Udvikling, der havde
knyttet talrige Forbindelser med andre Lande, hvorved en høiere
Kultur og en større materiel Rigdom var bleven tilført Landet.
Denne Udvikling kom den talrige Klasse af Ætter til Gode, som
hver i sin Kreds repræsenterede Selvstyrelsen, og hvis Anseelse
beroede paa, at Kredsen bevarede sin politiske Selvstændighed.
1 Yngl. S., Cap. 34.
2 Se t. Kks. Freeinan, Norman Conquest, I. 84 85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
