Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aristokrati og Kongedømme Iios de skandinaviske Folk
111
Det var dem, hvem Rigdommen og den høiere Kultur fremfor
alt maatte tilflyde; det var ikke Smaabønderne, men kun de
mægtige Mænd, der var istand til at udruste Vikingskibe og omgive
sig med talrige Skarer af vaabendygtigt Mandskab. Saaledes har
de efterhaanden hævet sig fra at være Folkeforsamlingernes halvt
demokratiske Ledere til en herskende Stilling. Udviklingen har
gjort Afstanden større mellem dem og de menige Frie og derved
betaget disse deres Ret til Valg eller Kontrol, medens Magten er
bleven overført som en fuldt arvelig Besiddelse til hine. Høi
Byrd og sociale Fortrin paa den ene Side og politisk Magt paa
den anden er blevne uadskillelig forbundne; de i den oprindelige
germaniske Forfatning liggende Spirer til et Aristokrati er komne
til fuld Modenhed. Vi finder allerede ved den historiske Tids
Begyndelse de saakaldte Herser i Norge, hvem Ledelsen af den
offentlige Retspleie og Gudstjeneste tilhørte i hvert Hered og Fylke
hele Landet over, øvende denne sin Myndighed i Kraft af en
ubestridt Arveret. I Modsætning til de svenske Lagmænd og
Dommere, hvem de iøvrigt synes paa det nærmeste at have
svaret til, men som ikke opnaaede en saa uafhængig Stilling og
derfor ogsaa bevarede mere af den oprindelige folkelige Karakter,
udgjorde de en afsluttet Kreds af herskende Ætter, et virkeligt
Aristokrati. I gamle norrøne Digte, der utvivlsomt maa antages
at skrive sig fra den hedenske Tid,1 omtales allerede «Herseæt»
og «hersebaarne» Mænd, og i Fortællingerne om Islands
Bebyg-byggelse i det 9de og 10de Aarhundrede ser vi den ene norske
Herse efter den anden føre Hovet eller Templet, hvortil den
offentlige Gudstjeneste i hans Kreds maa have været knyttet, og
Værdigheden som Thing- og Tempelforstander med sig til Island,
som andet Løsøre, der hørte Familjen til, og lade den gaa i Arv
til sine Ætlinger.2
Til at fremkalde denne Omdannelse af den gamle
Stamme-forfatning, hvorved den blev, istedenfor halvt demokratisk, helt
aristokratisk, maa, foruden den nu paapegede krigerske Udvikling,
der forøgede Uligheden inden Samfundet, ogsaa de for Norge
særegne agrariske Forhold have bidraget. Samfundet var bygget
paa en religiøs Grundvold; Retspleien var paa det nøieste forenet
med den offentlige Gudstjeneste; Hereds- og Fylkesthinget har
været knyttet til Hereds- og Fylkeshovet. Dette maa antages at
have været bygget efter Hereds- og Fylkesbøndernes fælles
Foranstaltning og oprindelig at have været betragtet som en dem
alle tilhørende Eiendom. Men idet Grunden i Norge overalt
deltes mellem enkelte Familjer og efterhaanden ethvert saaledes
1 Som Rigsmaal og Hyndluljfid.
2 Som Eyrbyggja Saga, Cap. h. Landnåmab., III. 6. o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
