Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
I)en norske Historie
okkuperet Jordstykke blev betragtet som den enkelte Familjes
ubetingede og uindskrænkede Eiendom, kunde en lignende
Betragtning let komme til at blive overført ogsaa paa det fælles
Tempel. Det stod paa en enkel Æts Grund; det gjaldt tilsidst for
at tilhøre Ætten omtrent paa samme Maade og med samme
Bet, som Grunden tilhørte den, og Ættens naturlige
Bepræsen-tant blev saaledes selvskreven Forstander for den med Hovet
forbundne Offertjeneste. Men dermed fulgte ogsaa den politiske
Magt: den, der forestod Hovet, maatte tillige forestaa Thinget;
Offerpresten var tillige Anfører i Krig og Retspleiens Leder.1
Herse-Ætterne har imidlertid øiensynlig kun været Kjernen,
Eliten af det norske Aristokrati. Foruden den arvelige Tilegnelse
af Magten som Fylkes- og Heredsthingenes Forstandere er ogsaa
selve Besiddelsen af Jord blevet Grundvolden for en Adel, der
var ligesaa eiendommelig for Norge som de agrariske Forhold,
hvoraf den udsprang.
Hvor Jorden bebyggedes landsbymæssig, maatte den blive
nogenlunde jævnt fordelt mellem Folkets frie Mænd.2 Enhver
Landsbys Agerland inddeltes i lige store Lodder, hvoraf hver af
de til Landsbyen hørende Familjer fik lige^ mange. Langt lettere
og hurtigere maatte Uligheder i Hensyn paa Besiddelse af Jord
og det dermed givne Grundlag for Magt og Anseelse kunne
udvikle sig, hvor Jorden bebyggedes ved enkelte Familjer, der
nedsatte sig hver for sig.3 Her kunde den enkelte heldige eller
formaaende Mand komme til at tilegne sig vidtløftige Strækninger,
hvoraf lian eller hans Æt siden uddelte Stykker til sine Hørige
eller Tjenere, saaledes som vi ved, at det i en historisk Tid er
foregaaet ved Islands Kolonisation. — Ved Landsbyforfatningen
var den enkeltes Eiendomsret altid undergivet væsentlige
Indskrænkninger. Han kunde ikke dyrke sin Jord, som han selv
vilde, men var underkastet den engang vedtagne Orden; lian
tilhørte, som Eier af en Lod i Landsbyens Jorder, en Menighed, i
hvilken alle var lige, der betragtedes paa en Maade som et
uopløseligt, organisk sammenhængende Hele, hvor altsaa ingen enkelt
kunde opnaa fuld Selvstændighed.4 Denne Stilling synes saa lidet
forenelig med Begrebet af Adel, med Forestillingen om
Jordeiendom som Grundlag for en aristokratisk Samfundsklasses Anseelse
og Magt, at enkelte Forskere har tænkt sig, at de mere høibyrdige
eller ansete Familjer ogsaa i de germaniske Lande, hvor Landsby-
1 Jvfr. Munch, N. F. II., I. 152-53.
2 Jvfr. Larsen, Saml. Skr., I. 339.
8 Jvfr. N. M. Petersen, Danm. Hist., III. 159-60.
* Som Dahlmann, Gesch. v. Dänem., I. 135, betegner Landsbybondens eller
Bolsmandens Forhold: «Sein Pflugland stand unter straffem Gemeinderecht,
vollig Herr war er nur in seiner Toft».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
