Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aristokrati og Kongedømme Iios de skandinaviske Folk
113
forfatningen var herskende, har været tildelt særskilte Jordstykker
udenfor Landsbymarkerne, saa at for deres Vedkommende det
Forhold undtagelsesvis skulde have fundet Sted, som var det
sedvanlige i Norge, og at — omvendt, — en væsentlig Grund til den
visse Familjer tilkommende arvelige Forrang, der i en senere
historisk Tid fremtræder i visse Lande, netop skulde være at
søge deri, at de har faaet sig anvist eller sat sig i Besiddelse af
særskilte, for sig selv liggende Jordstykker, medens de øvrige
Familjer indtraadte i Landsbyfællesskabet.1 Urigtigheden heraf
er nu vistnok tildels godtgjort: baade i Tyskland og i Danmark
viser det sig, at den store Grundbesiddelse, — den, paa hvilken
den senere udviklede Tjenesteadel byggede sin Magt, — kunde
bestaa og i Regelen ogsaa bestod af enkelte omspredte Lodder (Bol
eller Hufen) i Landsbyerne, altsaa laa, ikke udenfor, men
indenfor det almindelig herskende Jordfællesskab, og at de senere
Herregaarde har dannet sig lidt efter lidt ved Sammenlægning af
liere slige Lodder og længe har vedblevet at staa under den
samme Fællesorden som de øvrige til den samme Landsby
hørende Bol eller Gaarde.2 Men sikkert er det, at
Landsbyforfatningen baade fra først af medførte en nogenlunde ligelig Fordeling
af den dyrkbare Jord mellem de Frie, altsaa bidrog til at give
Samfundet en demokratisk Karakter, og at den, saalænge den
vedblev at bestaa, maatte være en Hindring for Dannelsen af saa
udstrakte og fremfor alt saa uafhængige Ejendomsbesiddelser
som de, der krævedes for at være Grundlag for en Adel, en
herskende aristokratisk Klasses Magt. Og ligesaa sikkert, at den for
Norge eiendommelige Bebyggelsesmaade, de for Norge
eiendommelige agrariske Forhold i høi Grad maatte virke til at befordre
Samfundets Udvikling i aristokratisk Retning. Her var det
tænkeligt, at en enkelt Familje fra først af blev Eier af store
Landstrækninger, hvor den kunde omgive sig med en talrig Skare af
mere eller mindre afhængige Rydningsmænd. Og her løste
Jordeiendommen sig saa fuldstændig ud af ethvert Fællesskab, hver
Gaard blev i den Grad et Rige for sig, den enkeltes Eiendomsret
i den Grad suveræn, at ikke den mest aristokratiske Selvfølelse
kunde forlange noget mere.
I den gamle norske Lovgivning finder vi ogsaa ligefrem adelige
1 Saaledes Leo, Vorlesungen iiber d. Gesch., I. 158 ff.: «Es ist der Natur der
Sache nach unvereinbar mit dieser ausgezeiehneten Stellung der Nobiles, dass
wir uns einen derselben als Glied eines kleinen Gemeindeverbandes denken ....
Innerhalb einer Dorfgemeinde kann ein solcher Mann unmöglich sitzen, und
darin haben wir nun auch wahrscheinlich den Grund überhaupt dieser Nobilität»
o. s. v. - Jvfr. Molbech, Dansk hist. Tidsskr.. II. 510-11 (III. 183-84), hvor
Hene-gaardene føres tilbage til de saakaldte «Stuf» eller «Ornum» o: særskilte Stykker
Jord, dyrkede udenfor Landsbymarkerne.
2 Waitz, D. V.-G., I, 215. Larsen, Saml. Skr., I. 339 og 438.
8 — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
