Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
I)en norske Historie
Fortrin knyttede til selve den frie Jordeiendom, og vi ser Holds-1
eller Odelsbondeætterne indtager en Stilling som en høiere,
bestemt udmerket Klasse inden de Fries Samfund. Baade den ældre
Gulathingslov og den ældre Frostathingslov tilkjender Hølden en
høiere personlig Bet end den almindelige Bonde.
Gulathings-loven2 opstiller følgende Klasser: 1) Jarl og" Biskop, 2)
Lender-mand, 3) Høld, 4) Bonde, 5) Løisings (Frigivens) Søn, 6) Løising.
Jarlens Ret var 12 Mark, Lendermandens det halve deraf, 6 Mark,
Høldens det halve deraf, 3 Mark, Bondens uden Odel det halve
deraf, 12 Øre, o. s. v. I Frostathingsloven3 opstilles som den
nærmeste Klasse efter Hølden den «aarbaarne Mand», hvorved
forstodes en saadan, som mindst gjennem 8 Slegtled nedstammede
fra Frie;4 den aarbaarne Mands Ret var 2 Mark, medens Høldens
var 3. Ogsaa andre Bestemmelser i de samme Love viser
Hølds-ætternes privilegerede Stilling ligeoverfor det øvrige Samfund.
Gulathingsloven t. Eks. bestemmer,5 at Hval, som findes ftydende
paa Dybet, skal tilfalde Finderen, hvis han er Høld, eller har
høiere Ret, og Hvalens Længde ikke overstiger 18 Alen; har
Finderen derimod ringere Ret, er han simpel Bonde, maa han kun
beholde Hval, som ikke er større end 9 Alen. Vistnok skriver
disse Love sig i den Stand, hvori vi kjender dem, fra det 12te og
13de Aarhundrede; men at de her anførte Bestemmelserer langt
ældre, at de har sin Oprindelse fra Tider, der ligger forud for
den sikre Historie, kan ikke være underkastet Tvivl. Forsaavidt
der skulde være indtraadt nogen Forandring i disse Forhold siden
den historiske Tids Begyndelse og det norske Enekongedømmes
Oprettelse, maatte den snarere antages at have gaaet i Betning
af at udjævne de aristokratiske Fortrin, der tilkom visse Klasser
inden Folket, end omvendt. Kongedømmets Tendens var nemlig
her som allevegne rettet paa at ophæve enhver blot paa Fødselen
hvilende Forrettighed; inden det Tidsrum, som den endnu
bevarede gamle norske Lovgivning omfatter, ser vi ogsaa en bestemt
Bevægelse foregaa i denne Retning: i Frostathingsloven, der er
noget yngre end Gulathingsloven, er Høldens Fortrin fremfor de
almindelige Bønder eller frie Mænd noget mindre skarpt
gjennemført end i denne, og i Magnus Lagabøters Landslov ser vi allerede
den hele Klasseforskjel for en stor Del ophævet.0 Om
Forandringer af lignende Art har fundet Sted i Tiden forud for vore
1 Om den rette Skrivemaade og sandsynlige Betydning af dette Ord se
Konrad Gislason, Aarh. f. N. O. 1866, S. 264-65.
2 Cap. 200.
3 X. 34 og 35.
4 S. Fr. Brandt, Brudstykker af Forelæsninger over den Norske Retshistorie
(særskilt Aftryk af Ugeblad for Lovkyndighed), S. 2-3.
5 Cap. 149. Jvfr. F. I.. XIV. 10.
« Se Brandt, Brudstykker etc., 8-9 o. 11. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
