Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aristokrati og Kongedømme Iios de skandinaviske Folk 115
ældste skrevne Love, formaar vi ikke at afgjøre; men saa meget
er sikkert, at den aristokratiske Stilling inden Samfundet, som
Holderne indtager i disse Love, ikke kan hvile paa en nyere
Udvikling, men maa være urgammel i Landet, ældre end al Historie.
I Digte fra den hedenske Tid nævnes Høldsæt ved Siden af
Herse-og Kongeæt som det «bedste Mandvalg paa Jorden»,1 og i
Fortællingerne om de tidligste Begivenheder i vor Historie ser vi
Hølden, «Storbonden», «den mægtige eller gode Bonde»
(stör-böndi, rikr, göör, mikill böndi) optræde Side om Side med
Herser og Høvdinger og endog holde sig for god til at gaa Kongen
til Haande og modtage noget Værdighedsnavn af ham.
Høldens Ret og Bang i Samfundet beroede paa, at han sad
paa Odelsgrund, repræsenterede en Familje, som gjennem
længere Tid havde besiddet arveligt Jordegods. Giilathingsloveii2
bestemmer, at den Jord skulde være Odelsjord, «er afi hefir afa
leyft» o: som har gaaet gjennem 5 Slegtled og er kommet under
det sjette. Den noget yngre Frostathingslov sætter3 som
Betingelse alene, at Jorden har ligget under 3 Slegtled og er kommen
til det fjerde. Holdernes Klasse udgjorde følgelig ingen strengt
afsluttet og adskiller sig derved fra den før omtalte Mobilitet
hos Sydgermanerne og vistnok ogsaa fra det egentlige
Høvdingeller Hersearistokrati i Norge. Den Frigivnes Æt kunde, om
Lykken var den god, hæve sig lige op til Hølds Bang. Hans Søn
lik allerede en høiere Ret end Faderen; dennes Søn kunde kjøbe
Jord og blive Ronde, og naar Jorden bevaredes tilstrækkelig lang
Tid hos hans Efterkommere, avancerede de til Høider. Imidlertid
er det neppe til at tvivle paa, at dette, om end lovlig muligt,
kun yderlig sjelden har fundet Sted, ialfald i de tidligere Perioder
af vor Historie. Den Omstændighed, at en Familjes Rang og Ret
inden Samfundet beroede paa, at den beholdt sin Jordeiendom,
og at denne regelmæssigt nedarvedes fra Fader til Søn, bevirkede,
at ingen Mand gjerne definitivt skilte sig ved sin Gaard, at
Lovgivningen gav Høldsætten Midler ihænde til at forebygge, at
Familjegodset, hvorpaa Ættens hele sociale Stilling beroede,
skulde fortabes for den og gaa over i Fremmedes Besiddelser, og
at disse Midler vel i Regelen er blevne brugte med den yderste
1 Hyndluljöd, v. 16:
«. . . . f>aöan Auölingar
Jjaöan Ynglingar
J>aöan hauldsborit
J>aöan hersborit
mest manna val
und Miögaröi».
Flateyjarbök, I. S. 13.
2 Gap. 270.
3 XII 4. Jvfr. lirandt, Brudstykker etc., S. 38-39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
