Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aristokrati og Kongedømme Iios de skandinaviske Folk
121
skulde da igjen hidrøre derfra, at Befolkningen i Norge var
ublandet nordgermanisk, medens Danmark (og det sydlige Sverige)
tidligere havde været bebygget af tyske Stammer, som maatte
underkaste sig de indtrængende Nordgermaner, der delte Land og Folk
mellem sig, ligesom Frankerne havde gjort i Gallien, og, ligesom
disse, blev en Adel, en herskende Klasse ligeoverfor den
undertvungne ældre Befolkning.1 Vi kan med Hensyn til denne Lære
indskrænke os til at henvise til det foregaaende; Forudsætningen
om tyske Stammer i Danmark, der er blevne underkastede af
Nordgermanerne, maa siges at være bleven omstyrtet ved den
nyere Tids Forskning, og, endog om den havde været rigtig, vilde
man dog ikke have havt Ret til at drage slige Slutninger af den
som de, Munch og Keyser drog. Blandt de danske Historikere har
der ligeledes været enkelte, som har tillagt den danske
Samfundsforfatning i Oldtiden en udpræget aristokratisk Karakter.2 Og,
om end denne Mening ikke har fundet almindelig Indgang, idet
de fleste med Bette har gjort gjældende den med
Landsbyforfatningen følgende nogenlunde jævne Fordeling af Jordegodset, er
det dog paa den anden Side heller ikke hos dem bleven
fremhævet, at der i saa Henseende bestod en skarp Modsætning
mellem Norge og Danmark. — Endnu den nyeste Forfatter, der har
givet en udførlig sammenlignende Oversigt over de nordiske Folks
Stats- og Samfundsudvikling i Oldtiden,3 ytrer sig tvivlende og i
ubestemte Udtryk om dette Forhold. Efter at have berørt den
Munch-Keyserske Hypothese, hvorefter det danske Samfunds
formentlig mere aristokratiske Karakter skulde skrive sig fra en
Erobring, omtaler han, at der blandt de Forskere, der forkaster
denne Hypothese, gives enkelte, som «antager, at de oprindelige
Samfundsforhold i Danmark har havt et meget aristokratisk Præg,
og indrømmer, at den Jord, der tilhørte de egentlige Bønder i
Danmark, ikke har været af saa stor Udstrækning, som man i
Almindelighed har tænkt sig, samt at den afgjørende Indflydelse
paa Tingene laa hos Kongens haandgangne Mænd og Adelbønderne
eller Medlemmer af de mere anselige Bondeætter». «Men,»
fortsætter han, «forudsat at dette er rigtigt, bliver det atter et
Spørgsmaal, om Danmarks ældste Samfundstilstand heri har været
meget afvigende fra Norges og Sveriges. Man har nemlig al Anledning
til at tro, at der i begge disse Riger allerede meget tidlig gaves
en Klasse af Storbønder som et betydeligt Antal af Leilændinger,
uden at man dog kan gjøre sig nogen Mening om, hvorvidt For-
1 Se Munch, Skandinaviens Hist. (1839), S. 109 ff. o. fl. St., jvfr.
Paludan-Mullers Anmeldelse af samme i Tidsskr. f. Liter. III. Munch, Om Adelen i Norsk
Maanedsskr., I. Keyser, Norges Retsforf., S. 4—5 o. fl. St.
2 Saaledes navnlig N. M. Petersen.
3 Aschehoug, Statsforf., S. 10—11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
