Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aristokrati og Kongedømme Iios de skandinaviske Folk
123
over til Island, giver os en høi Forestilling om det norske
Samfunds aristokratiske Karakter ved Begyndelsen af den sikre
Historie. Og saa sterkt end Udflytningerne til Island eller
anden-stedshen i Harald Haarfagres Tid maa have ryddet op iblandt det
gamle Fylkesaristokratis Stammer, vedblev det dog endda i det
følgende Tidsrum at være talrigt og mægtigt nok til at byde
Kongedømmet Spidsen og hævde sin tidligere Uafhængighed, saa at
Harald Haarfagres Verk Gang efter Gang maatte gjøres om fra
nvt af. Disse voldsomme Brydninger, der fyldte de første
halvandethundrede Aar af vor Historie, frembyder Sveriges og
Danmarks Historie i det samme Tidsrum intet Sidestjkke til. Det er
først meget senere, efterat en nyere Adel, af en ganske anden
Karakter og Oprindelse end det gamle Fødselsaristokrati, har
udviklet sig i disse Lande, at ogsaa her lignende Kampe tager sin
Begyndelse; men da bliver det til Gjengjæld stille i Norge.
I en vis Forstand har der naturligvis fra de ældste Tider
fundets og gjennem den her omhandlede Periode vedblevet at bestaa
en Fødselsadel ogsaa i Sverige og Danmark; det vil sige: der
har fundets enkelte Familjer, som gjaldt for mere høibyrdige end
andre, og som paa Grund heraf eller paa Grund af sine Rigdomme
nød fortrinlig Anseelse og Indflydelse.1 Saxo Grammaticus nævner
paa flere Steder «nobiles»2 eller «illustres» ved Siden af de simple
«ingenui»; hvad Sverige angaar, da vil vi t. Eks. i Snorres Olaf
den Helliges Saga finde omtalt ogsaa her storættede Mænd,
Familjer med en nedarvet fortrinlig Anseelse. Men det er aabenbart,
at disse høibyrdige Ætter ikke paa langt nær har været saa
talrige og mægtige i Sverige og Danmark som i Norge; de har ikke
i Sverige eller Danmark som i Norge hævet sig til en særegen
afsluttet Klasse, ikke erhvervet bestemte arvelige Forrettigheder
eller Udmerkelser, ikke indtaget en regelmæssigt ledende Stilling
i Samfundet eller sikret sig en bestemt politisk Magt.
De ældste svenske og danske Love har intet tilsvarende til de
forskjellige Udmerkelser, som i de ældste norske Love er
tilstaaede Lendermands- og Høldsklasserne; de Fries Samfund
udgjorde i Sverige og Danmark gjennem hele den her omhandlede
Periode (fra den sikre Histories Begyndelse til de ældste skrevne
Love i den første Halvdel af det 13de Aarhundrede) en i retslig
Henseende fuldkommen ensartet Masse.3 Jydske Lov bestemmer,
at de saakaldte «Hærmænd» maatte være fri for Leding af sine
1 Jvfr. Dahlmann, Gesch. von Danemark, I. 173 ff.
2 Saxo bruger dog paa flere Steder dette Ord i en Sammenhæng, der synes at
vise, at det alene skal forstaaes om Medlemmer af den kongelige Familje.
Dahlmann, l. c., I. 226 A. 2.
3 Nordstrom, Sv. Samhällsforf., 1. 1.~>1 -52. Kolderup-Rosenvinge, Grundrids af
den danske Retshist., 2. Udg., 52 og 54.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
