Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
I)en norske Historie
höchsten (ilanz in der Umgebung kleiner Fürsten.»1 — Vi vil
senere komme tilbage til dette Punkt, og Rigtigheden af den
Betragtning, der knytter det nationale Aandslivs rette Blomstring
og høieste Udfoldelse til Fødselsaristokratiet, til de store Ætter,
vil da ydermere blive godtgjort, og navnlig godtgjort for den
Literaturs Vedkommende, som man har kaldt den oldnordiske,
men som ogsaa paa denne Maade viser sig at være den norrøne
Folkestammes særlige Eiendom.
Naar vi nu i Korthed skal sammenfatte, hvad vi af Norges
ældste Samfunds- og Forfatningsforhold og ifølge andre Vink har
kunnet slutte os til med Hensyn til Folkets forhistoriske Skjæbne
og dets Standpunkt ved Begyndelsen af den egentlige historiske
Tidsalder, saa bliver det følgende: Nordmændene har gjennem
en lang Bække af Aarhundreder sammen med de øvrige
skandinaviske og tyske Folkeslag modtaget Paavirkninger fra høiere
udviklede Kulturer; navnlig har de, og det vel endog fortrinsvis,
deltaget i Vikingtogenes store krigerske Bevægelse, der bragte
Nordboerne i en saa livlig Berørelse med de øvrige europæiske
Nationer, og som blev deres historiske Gjennembrudsperiode.
Der har altsaa fundet en Udvikling Sted; men denne Udvikling
har fundet Sted indenfor Stammeforfatningen; den har ikke
sønderbrudt denne det gamle Folkelivs Ramme, men befæstet og
udpræget den; — den derved frembragte Kultur var ikke mere
primitiv, men mere typisk, mere national, mere karakteristisk
end Kulturen hos de fleste andre germaniske Folk. Det var et
Forhold som det, der iagttages mellem de ældste sydgermaniske
Love — den saliske og den ripuariske Lov — og de ældste norrøne
— den islandske Graagaas og Gulathinysloven. Mellem disse
ligger der et Tidsrum af omkring 500 Aar. Den saliske og den
ripuariske Lov er bevarede i Haandskrifter, der gaar tilbage til
Slutningen af det 7de eller første Halvdel af det 8de Aarhundrede;2
Graagaasen og Gulathingsloven, i den Form, hvori vi nu besidder
dem, skriver sig fra det 12te og 13de Aarhundrede. Alligevel er
man enig om, at Graagaasen og Gulathingsloven har en mere
antik Karakter end hine. Wilda3 har udhævet, at de for Ger-
1 I Tyskland sang ved Leilighed enhver, som følte sig kaldet. At denne
Sangens Folkelighed ogsaa var gunstig for dens Værdighed og Værdi, vil man ikke
kunne forudsætte. Almindelig Deltagelse i et eller andet Arbeide pleier ogsaa
bestandig at medføre en almindelig Nedgang. Digtekunsten skyr i Regelen
Mængden. Den udfoldede sin høieste Glans ved smaa Fyrsters Hoffer. Geschichte
der deutschen Dichtung, 5. Au fl., I. 48.
2 Se Zöpfl. Deutsche Rechtsgesclu, 2. Aufl., II. 1. S. 26.
3 Strafrecht der Germanen, S. 4, 9, 178, 275, 354 o. fl. St. S. 4 heder det: «Jene
lipoche des germanischen Naturzustandes (s. v. verbo), welcher bei den deutschen
Stammen schon gebrochen wurde, sowie sie vor den Pforten des Römischen
Reiches angelangt waren, hat in dem skandinavischen Norden noch viele
Jahr-hunderte hindurch fortgedauert, und hat die wesentliche Grundlage aller Ver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
