Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aristokrati og Kongedømme Iios de skandinaviske Folk
131
manerne eiendommelige Strafferets-Principer og Instituter, — den
personlige Ret, Mandeboden og Ætteboden, Fredløshedsstraffene
— ingensteds fremtræder saa klart og skarpt, saa systematisk og
konsekvent gjennemført, som i den ældste norsk-islandske
Lovgivning, hvilken han derfor tilkjender den første Plads blandt
Kilderne til germanisk Strafferets og Kriminalproces’s Oplysning.
Men man vilde tage feil, om man heraf drog den Slutning, at
denne Lovgivning i det Hele skulde staa paa et mere primitivt
Standpunkt, have en mere barbarisk Karakter, vise sig mere
ubehjælpelig, end den ældste sydgermaniske. Man læse t. Eks.
Guizot’s Dekomposition og Analyse af den saliske Lov,1 for at
overbevise sig om, at snarest det modsatte er Tilfælde. Den
saliske Lov er næsten udelukkende en Straffelov. Af 408 Artikler
angaar 343 forskjellige Arter af Forbrydelser og Straffene eller
Bøderne derfor, medens kun 65 angaar samtlige andre Gjenstande
for Lovgivning. I Straffebestemmelserne hersker den j’derste
Specialisation; 20 hele Artikler omhandler saaledes Tyveri af
Svin, 16 Tyveri af Heste, 13 Tyveri af Okser eller Kjør, 7 Tyveri
af Faar eller Gjeder, 7 Tyveri af Bier etc. Det er, som Guizot
siger, en «abscence de toute généralisation, de tout travail pour
ramener les délits å des caractéres simples et eommunes, qui
atteste en méme temps le peu de développement intellectuel et
la précipitation du législateur»2. Det maa erkjendes, at denne
Karakteristik ikke passer paa Graagaasen eller Gulathingsloven.
Vel indtager ogsaa i disse Strafferetten en forholdsvis bred Plads,
sammenlignet med nyere Tiders Lovgivning; men dog ikke paa
langt nær i samme Grad som i den saliske Lov. Af
Gulathings-lovens Kapitler er ’det ikke paa langt nær det halve Antal, der
gaar ind under den egentlige Strafferet og vedkommer
Forbrydelser mod Personer eller Eiendom, medens andre
Lovgivnings-materier, saasom offentlig Ret, Arveret, Kjøb og Salg,
Leilændings-væsen og Odelsvæsen etc., er behandlede i mange og udførlige
Bestemmelser. Heller ikke kommer her den samme
Ubehjælpelighed, den samme Mangel paa Generalisationsevne tilsyne med
Hensyn paa Klassifikationen af Forbrydelserne som i den saliske
Lov; der er t. Eks. intet tilsvarende til dennes endeløse
Specialisering af de forskjellige Slags Tyverier. Nyere Retslærde har
endog fundet Grund til at beundre den Kyndighed og næsten
«romerske Lovgivningskunst», der fremlyser af de ældste norsk-
hältnisse ausgemacht; man könnte selbst sagen, er ist hier zu einer ihm eigenen
höheren Ausbildung gelangt.»
1 Hist. d. 1. civ. en France.
2 3: Mangel paa enhver Generalisation, paa ethvert Arbeide for at samle
Forbrydelserne under enkle og almene Typer, hvad der paa én Gang vidner om
Lovgiverens ringe intellektuelle Udvikling og hans Hastverk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
