Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
I)en norske Historie
Eidsivathingsloven», og at Haakon Adalsteinsfostre «satte
Gula-things- og Frostathingsloven». Det er imidlertid neppe tvivlsomt,
at denne Beretning ikke maa forstaaes efter Ordene, at Halfdan
Svarte og Haakon Adalsteinsfostre ikke har givet nogen ny Lov
eller grundet helt fra nvt af en Thingforening og et
Lovfællesskab mellem hidtil uforbundne Fylker, at deres Virksomhed har
indskrænket sig til at bygge videre paa et allerede forud givet
Grundlag, og at der allerede forud har fundets en Gulathingslov,
en Eidsivathingslov og en Frostathingslov, d. v. s. Samlinger af
Betsvedtægter, der gjaldt inden flere af de søndenfjeldske,
vestenfjeldske og nordenfjeldske Fylker, samt et til Lovfællesskabet
svarende Thingfællesskab. Herom savner vi heller ikke
udtrykkelige Vidnesbyrd.1 Det heder, at Haakon Adalsteinsfostre satte
Gulathingsloven, og denne Efterretning synes sikrere, end hvad
der fortælles om hans Andel i Frostathingsloven eller om
Halfdan Svartes Lovgivervirksomhed. Alligevel finder vi det fortalt i
en af de ældste og paalideligste Kilder til vor Historie, nemlig
Are Frodes Islendingabök,2 at de første Love, som Islændingerne
gav sig, efterat deres Land var bleven nogenlunde bebygget,
henimod Slutningen af Harald Haarfagres Levetid, var indrettede
efter Gulathingslovens Mønster («bau vore flest sett at sem
J)å voro Golabingslög»). Og i en anden, vistnok ligeledes idethele
paalidelig Kilde3 faar vi en Skildring af en Retsforhandling paa
Gulathinget i Tiden nærmest forud for Haakon Adalsteinsfostres
Thronbestigelse, i hvilken det berettes, at Lagretten, som skulde
dømme i alle de for Thinget indbragte Sager, bestod af 36 Mand,
12 fra hver af de tre Fylker, Hørda-, Sygna- og Firdafylke. Det
fremgaar heraf, at Haakons Fortjenester af Gulathingsloven kun
kan have bestaaet i at ordne og forbedre den og maaske tillige
i at udvide det allerede forud for hans Tid bestaaende Thing- og
Lovfællesskab, saa at det lik den Udstrækning, som vi ved, at det
havde i det 12te Aarhundrede, da det nemlig omfattede ikke blot
Hørda-, Sygna- og Firdafylke, men ogsaa Søndmøre, Rogaland og
Agder. Paa lignende Maade kan vi af forskjellige Vink slutte,
at Frostathingslagens Fylkesforening er opstaaet ved en Udvidelse
af et fra urgammel Tid mellem Fylkerne i det egentlige
Thrond-hjemske bestaaende Thing- og Lovfællesskab. I en senere
historisk Tid hørte til denne Forening, foruden de 8 thrønderske
Fylker, ogsaa Raumsdalen, Nordmøre, Naumdalen og Haalogaland.
Men ved Siden af det videre Fællesskab, der omfattede alle disse
Fylker, vedblev der at bestaa et engere mellem hine 8, som havde
1 Jvfr. Munch, N. F. H„ I. I. 401 //"., 712 ff. Keyser, Rets forf., 163 f.
2 Se lst. Sög. 1843, I. S. 5.
3 Egils Saga. Cap. 58.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
