Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14!>
l)en norske Historie
Personlighed blandt de saakaldte Ynglingekonger, begyndte, saa
det er rimeligt, at Ætten fra først af har hørt hjemme her, og
at den, saalangt fra at begynde, som Thjodolf og Snorre fortæller,
med Uppsalastolen og Herredømmet over en hel Thjod, —
tvertimod har hævet sig lidt efter lidt fra et ringe Ophav. Det er
endog Grund til at formode, at Harald Haarfagres Forfædre har
staaet i et Afhængighedsforhold til Svea- eller Danekongerne, der
var komne i Besiddelse af en Overhøihed over den sydøstlige
Del af Norge. De har arbeidet paa at løsgjøre sig fra dette
Forhold, idet de maaske fandt et Støttepunkt for sin Magt i et
gammelt religiøst og retsligt Fællesskab mellem de
søndenfjeldske Fylker, og dette er lykkedes dem i den nærmest forud for
den sikre Historie gaaende Tid. Halfdan Svarte fremtræder
allerede som en fuldt selvstændig Fyrste. Han underlagde sig de
fleste af hine Fylker og dannede et virkeligt Bige af dem, idet han,
som det heder, satte Eidsivathingslagen; det vil efter al
Rimelighed sige: ordnede, befæstede og udvidede et allerede forud
bestaaende Thing- og Retsfællesskab, i hvis Spidse han selv stillede
sig.1 Han blev paa denne Maade mægtigere, end nogen norsk
Konge havde været før ham, og kunde tro sig sterk nok til at
unddrage sig Afhængighedsforholdet til de tidligere Overkonger.
Men derved havde han udfordret disses Fiendskab; han og hans
Æt maatte berede sig paa at møde dem og søge at sideordne sig
dem baade i Magt og Ret; den maatte drives videre paa den
engang indslagne Bane; ligeoverfor et dansk og et svensk Bige
kunde ikke stilles noget mindre end et norsk; de to fremkaldte
med en vis Nødvendighed det tredie. Og saaledes blev den
vest-foldske Kongeæt det naturlige Organ for den nationale
Enhedstanke. Den maatte staa eller falde med denne Tanke. Det er intet
Under, at det fortælles, at Harald Haarfagres Moder drømte store
Drømme, eller at han selv i en ganske ung Alder kunde stille
sig med slig Klarhed og Bestemthed det Maal at blive Norges
Enekonge. Det har været en Arv i Ætten, en Drøm, som
efterhaanden er modnet til en bevidst Plan.
Og Slegtstanken mødtes her med en mere almindelig Retning.
Det Maal, Harald Haarfagre stillede sig, idet han aflagde Løftet
o ni ikke at ville lade sit Haar skjære, inden han havde taget
Skat af hver Opdal og hvert Udnæs, saalangt som Norge strakte
sig, var betinget af, at en Følelse af folkelig Samhørighed
forbandt alle norske Stammer, og vi kan ikke tvivle paa, at
denne Følelse i al Stilhed har været ham en nyttig Allieret,
da han «ryddede Riget for sig», ved at forlene ham med en
høiere Ret end den, der laa i Spydsodden. Men det var ogsaa
1 Munch, .V. F. H„ I. 401 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
