Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af de norske Fylker
149
Europa, ikke blot det religiøse, men ogsaa det literære og
videnskabelige. Medens man i det øvrige Europa indskrænkede sig til
at læse Kirkefædrene, blev den klassiske Literatur studeret i de
irske Klostre, ikke blot den latinske, men ogsaa den græske, som
overalt ellers var gaaet næsten fuldkommen i Forglemmelse.
Endog den eksakte Videnskab — Mathematik og Astronomi —
dyrke-kedes med Fremgang. Et af Dilferenspunkterne mellem den
romerske og den irske Kirke var Paaskeberegningen; under en
Diskussion herom ytrede den berømte irske Missionær St.
Colum-ban (der levede i Slutningen af det 6te og Begyndelsen af det
7de Aarhundrede): «Vi forstaar den Ting bedst; vi Irlændere er
bedre Astronomer end I Romere,» og at han havde Ret til at tale
med slig Overlegenhed, viste sig, da nogen Tid efter den irske
Munk Virgilius fremstod og vakte Skandale over hele
Kristenheden ved at lære Eksistensen af Antipoderne. Ved Siden af de
lærde Studier udviklede sig tillige en mere folkelig Literatur i
Landets eget Sprog, af historisk og poetisk Indhold. Irerne blev
i alle Retninger det øvrige Europas Lærere; fra dem udgik en
Række af Missionærer: Columbanus, Kilian, Gallus, Fridolin etc.,
der udbredte Kristendommen eller stiftede Klostre, som Bobbio
i Lombardiet, St. Gallen i Schweiz, Seckingen i Tyskland, hvilke
blev Planteskoler for Literatur og Lærdom.1
Denne irske Nationalkultur naaede sin høie Blomstring i det
7de Aarhundrede. «Tout le septiéme siécle appartient
morale-ment aux éléves d’Irlande,2» siger Henri Martin.3 I det 8de
Aarhundrede begynder Decadencen. Man har sat denne i
Forbindelse med de normanniske Herjetog, der tog sin Begyndelse i
det nævnte Aarhundrede; men vistnok har den havt en dybere
Grund. Det har været et indre Forfald, en moralsk Slappelse,
som i den følgende Tid gjorde Irland til et Bytte for fremmede
Erobrere og næsten udslettede Sporene af dets tidligere høie
Civilisation. Men denne Civilisation bevarede endnu længe, efterat
Forfaldet allerede kunde siges at være indtraadt, meget af sin
Kraft og vækkende Indflydelse. I det 9de Aarhundrede udgik en
af Middelalderens dybsindigste Tænkere, Johan Scotus Erigena,
fra Irland. Til det samme Aarhundrede hører en lang Række af
irske Forfattere: Digtere, Legendeforfattere eller Annalister.4 Og
hos Irernes nære Naboer og Stamfrænder, Kymrerne i Wales og
Cornwall, skjød den keltiske Races Aandsliv en ny Vækst, som
1 Moore, Hist. of Ireland, I. 13.
2 Hele det syvende Aarhundrede tilhører i aandelig Henseende Folk, som er
Kiever af Irland.
3 Hist. de France, II. 130.
4 Moore. Hist. o f Ireland, II. 54 58. Jvfr. Todd, Introd. til «The war of the
Gaedhil ivith the Gaill» S. XXVIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
