Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
I)en norske Historie
anden Side er der dem, som har ment, og som mener, at disse
Digte, saalangt fra at være en Arv fra den fællesnordiske Urtid
eller Levninger fra en forhistorisk, dansk-gøtisk literær Guldalder,
tvertimod er forfattede paa selve Island, der hvor de er blevne
samlede, og det endog fordetmeste efter Kristendommens
Indførelse, i det 10de, Ilte Aarhundrede eller maaske endnu senere.1
Hvad nu Forsøget paa at henføre Eddadigtene til den ældre
og mellemste Jernalder og til de dansk-gøtiske Lande angaar, da
er derom det fornødne bleven sagt i det foregaaende. Vi har
seet, at Oldsagerne ikke giver nogensomhelst fornuftig Grund til
at tale om en Folkeaandens Blomstringsperiode forud for den
sikre Historie, til hvilken man skulde henføre det bedste af, hvad
der er bevaret i den islandske Literatur. I Eddadigtene selv er der
intet, enten fra Sprogets, Stilens eller Indholdets Side, der taler for
at tillægge dem en saa høi Ælde. Sproget er vel antikt, men dog
ikke mere, end at de for den Sags Skyld godt kan antages for
at være samtidige med de ældste historiske Skaldeverker fra det
9de og 10de Aarhundrede eller maaske endnu nyere, og at det
viser sig at være en ligefrem Urimelighed i sproglig Henseende
at føre dem op saalangt som til det 6te eller 5te Aarhundrede,
til den ældre og mellemste Jernalder.2 Man har anført som
Vidnesbyrd om deres høiere Ælde fremfor de historiske
Skaldeverker, at de ikke som disse henføres til den eller den bestemte
Digter, men citeres anonymt; men dette bør vel snarere opfattes
som en Følge af, at deres Indhold var forskjelligt fra de øvrige
Skaldedigtes, end deraf, at de skulde være saameget ældre end
disse; de Digte, der citeres under Henførelse til en bestemt
Forfatter, er fordetmeste af historisk Indhold, Lovkvad, sammensatte
til Forherligelse af en eller anden Konges eller Stormands
Bedrifter og affattede i de mere kunstige Former, der var blevne
brugelige for denne Art af Poesi; naar disse Digte citeres, er det
enten (i Sagaerne) som historiske Aktstykker, samtidige Vidners
Udsagn, til Støtte for Paalideligheden af den prosaiske Fortælling,
eller det er (i Snorres Lærebog i Digtekunsten) for at godtgjøre
ved en anseet Skalds Eksempel Tilladeligheden af en eller anden
Omskrivning, et eller andet poetisk Udtryk; i begge Tilfælde var
Forfatternavnet noget væsentligt, som det gjaldt at huske og at
anføre; dette var derimod ikke Tilfælde ved de mythiske og
heroiske Digte; der kun citeres for Indholdets, ikke for de
poetiske Udtryks eller Formers Skyld, og hvis Indhold er af en
saadan Beskaffenhed, at det intet kunde lægge til eller tage fra
dets Vægt, hvem saa end Digteren var. — Man har fremdeles ud-
1 Se t. Eks. K. Maurer (og Gudbr. Vigfusson) og Theodor Möbius Höpfner &
Zacher, Zeitsclir. f. d. Phil., I. 5 S og ’,.16-.17.
2 Jvfr. Dr. li. Jessen, Zeitschr. f. d. Philol., III. 26-27. Dansk hist. Tidsskr., .1
Række, VI. 255, Tidsskr. f. Philol, £ Pædag. VIII. 229,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
