Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af de norske Fylker
155
hævet Eddadigtenes simplere Versformer, jevnere, mindre
kunstige Stil i Sammenligning med de Digte, der henføres til bestemte
historiske Skalder; men heller ikke dette Bevis for deres høiere
Ælde kan ansees for gyldigt; ogsaa her bør den Forskjel, som
man iagttager, snarere forklares af Emnet end af Tidsafstanden.
Den i Eddadigtene almindeligst forekommende Versart,
Fornyrda-lag, er vistnok en ældre, mere oprindelig end den, der bruges i
de historiske Lovkvæder eller Draapadigtningen, den saakaldte
«drottkvæör håttr»; men hin vedblev at holde sig ved Siden af
denne til lige ned i det 13de Aarhundrede. Det beroede paa
Emnet, om man valgte den ene eller den anden. Og til den
simplere Versart svarede i Regelen ogsaa en jevnere Stil; den
samme Skald, der overlæssede sine Vers med dunkle og kunstige
Omskrivninger, naar han sammensatte et Lovkvæde for en
samtidig Høvding i den drottkvædne Versart, kunde digte simpelt og
smukt, naar han digtede i Fornyrdalag.1 Iøvrigt, om end Eddaens
mythiske og heroiske Kvad i det hele maa siges at være affattede
i en simplere og mere naturlig Stil end Draapaerne, maa man
dog ikke forestille sig, at Forskjellen skulde være nogen stor eller
gjennemgribende; tvertimod: begge Arter er forbundne ved jevne
Overgange og har i det store taget det samme Præg; de kunstige
Omskrivninger, de paa hinanden dyngede Billeder udmerker
saavel hine som disse; der er kun en Gradforskjel tilstede i
Hyppigheden og i Kunstigheden; det poetiske Udtryk, Maneren er
væsentlig den samme, kun videre udviklet i den egentlige
Skalde-digtning end i Eddadigtningen; begge Arter hører paa det nøieste
sammen og kan ikke skilles fra hinanden; de er Søstre, eller
den ene er den andens umiddelbare Affødning. Tidsafstanden»
om der er nogen, kan ikke have været nogen stor, og der, hvor
den ene har blomstret, der maa ogsaa den anden have havt sit
Hjem.2 — Man har endelig talt i svimlende Udtryk om
Eddadigtenes høie, rene Poesi, deres «hellige Begeistring», og ment, at
denne Poesi, der hænger sammen med Hedenskabet, ikke skulde
kunne have sit Udspring fra en Periode, da Hedenskabet maa
have befundet sig i Forfald og kristelige Forestillinger allerede
havde øvet Indflydelse gjennem de nordiske Vikingers hyppige
Samkvem med Sydens og Vestens kristne Folkeslag. Men der
maa sondres mellem Poesi og Religion. «Wie die Farben die
Wirkungen, aber auch die Trübungen des Lichts sind, so sind die
Kunst und Wissenschaft nicht bloss die Geschöpfe, sondern auch
die Zerstörer des Glaubens»3 (Mommsen). Den rene Tros Tids-
1 Se N. M. Petersen. Den oldn. Liter. Hist. i Ann. f. \. Oldk. 1861, S. 112-13.
2 Se Jessen, Zeitschr. f. d. Philol., III. &2 -U.
3 Ligesom Farverne er Virkninger, men ogsaa Fordunklinger af Lvs, saaledes
er Kunst og Videnskab ikke bare skabt af Troen, men ødelægger den ogsaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
