Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af de norske Fylker
157
Aarhundrede, da de store Søtog var komne i Gang. Vanskeligere
vil det være at drage Tidsgrænsen til den modsatte Side. Deres
Stof tilhører Hedenskabet og særlig Hedenskabets sidste Periode,
Vikingtogenes Tidsalder; men derfor kan de selv gjerne være
meget yngre. Og ialfald om flere af dem gjælder det, at baade
deres Stilkarakter i Almindelighed og enkelte Udtryk og
Vendinger eller enkelte Ord giver Grund til at formode, at de, i den
Skikkelse, hvori de nu foreligger, tilhører den kristne Tid. Om
andre derimod (navnlig de egentlige Gudekvad eller mythiske
Digte) kan det vistnok antages som nogenlunde sikkert, at de er
ældre end Kristendommens Indførelse, vel endog end Islands
Opdagelse og Bebyggelse. Men forsaavidt dette er Tilfælde,
forsaavidt man maa antage disse Digte for at være tilblevne allerede
hos Nordmændene i Norge og derfra at være overførte til Island,
hvor de bevaredes og tilsidst optegnedes, er det meget, som peger
særlig paa den vestenfjeldske Del af Landet som deres
oprindelige Hjemstavn.
Det mest afgjørende Bevis for, at Eddadigtene ikke er svenske
eller danske, men norske, ligger i det Natursceneri, som de
opruller eller antyder; men dette Bevis fører i Begelen videre; det
fører ikke blot dertil, at Digtene ikke kan være forfattede
andensteds end i Norge, men ogsaa dertil, at de ikke kan være
forfattede andensteds end i det vestenfjeldske Norge og derfra
bebyggede Øer.
Naar det i Völuspaa’s Skildring af den gjenfødte Jord heder:
«Falla forsar, flygr örn yfir, så er ä fjalli fiski veiöir,» da er dette
et Naturbillede, som maatte ligge fjernt for en dansk eller en
svensk Digter, medens det laa ligetil for en norsk, allerhelst en
Vestlænding eller en Islænding. De Paamindelser, der gives i
Haavamaal: «A fjalli eöa flröi, ef f)ik fara tiöir, fåstu at viröi vel»
(naar du vil fare over Fjeld eller Fjord, da forsyn dig vel med
Niste); «matar og våöa er manni f>örf J)eim er hefir um fjall farit»
(Mad og Klæder behøver den Mand, som har faret over Fjeldet),
maatte synes alt andet end vel anbragte, saafremt Talen havde
været om at spadsere op og ned af en dansk Bakke eller at fare
over en af de låve Aasrygge i Gautland eller Svealand; derimod
vil de den Dag i Dag erkjendes at være meget fornuftige, naar
det gjælder at reise over Fjord eller Fjeld i det vestenfjeldske
Norge eller paa Island. I Haavamaal sammenlignes den
venneløse Mand med Furuen, der maa dø ud, fordi den staar alene i
Gaardsrummet, ubeskyttet mod Veir og Vind; «hrörnar jpöll sü
er stendr f)orpi å, hlyrat henni børkr né harr». Dette passer
kun paa det vestenfjeldske Norge; i det søndenfjeldske, hvor der
ikke er saa veirhaardt, kan nemlig Furuen meget vel trives, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
