Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
I)en norske Historie
den end staar alene.1 «De vaade Fjelde», de «rimede Fjelde»,
«de bratte Fjeldskorter», «de mørke Lier», «de bratte Brauter»,
«de glymmende Jøkler», «Jagt efter Bensdyr paa glatte Tøfjeld»
o. s. v. er karakteristiske Naturbilleder, • der forekommer rundt
omkring i Eddadigtene, og hvorved de udelukkes ikke blot fra
Sverige og Danmark, men tildels ogsaa fra det søndenfjeldske
Norge. Og da det nu ialfald gjælder om enkelte blandt dem
(som Haavamaal, Rigsmaal),2 at de ifølge sit Indhold ikke kan
være forfattede paa Island, er vi henviste til at tænke paa det
vestenfjeldske Norge som deres oprindelige Hjemstavn.
De her anførte Træk tjener unegtelig til at støtte
Formodningen om de skotsk-irske Forbindelsers Betydning for Aandslivet i
de til Gulathingslagen hørende Fylker. De fremkalder en
bestemt Forestilling om, at disse Fylker i Tiden nærmest forud for
vor sikre Historie var Skaldekunstens rette Hjem, som de var
Søkongernes og Vikingernes. Og naar vi nu erindrer, at det var
dem, der stillede den skarpeste og seigeste Modstand mod
Rigs-stifteren, at Kampen i Hafrsfjord og de derpaa følgende talrige
Udflytninger næsten synes at have affolket dem for deres
Høvdingklasse, at det overhovedet var det norske Aristokrati, mod
hvem Fylkernes Samerobring var rettet, faar vi et sterkt Indtryk
af, hvormeget denne Samerobring har kostet det norske Folk.
Den var maaske nødvendig for at hævde Folkets nationale og
politiske Selvstændighed; saafremt Harald Haarfagre ikke havde
opstillet et norsk Kongedømme ved Siden af det danske og
svenske, vilde maaske de norske Fylker, det ene efter det andet, være
komne i et Afhængighedsforhold til Danmark eller Sverige. Men
Kongedømmet kunde alene finde Plads paa Bekostning af den
Høvdingklasse, der havde været den nationale Kulturs Bærer.
Landets bedste Kræfter maatte flytte ud, forat Resten kunde
indordnes under en Statsenhed og hævde sin politiske
Selvstændighed. Her var det nu det store Held, at Island netop var bleven
opdaget ved den samme Tid, da de store Kampe fandt Sted, der
førte det norske Folk ind paa en ny Udviklingsbane, saa at
disse Kræfter ikke gik tabt for Folkets Historie, om de end
udvortes skiltes fra det. Paa Island blev de gamle Høvdingætter,
der havde maattet fly sin Odel i Norge for Haralds «ofriki»,
efterhaanden for en god Del atter samlede; der fandt de et
Tilflugtssted, hvor de kunde hevde sin Uafhængighed uden at op-
1 Jessen, Zeitschr. f. d. Philol., III. 38. ff.
2 «Haavamaal» ved sine Raad til «f>jööans barn», sin Thingforsamling, hvor
Konge taler (se Jessen, Dansk hist. Tidsskr., 3. R. VI., 266); «Rigsmaal» (der
pleier at regnes med blandt Eddadigtene) ved sin Betragtning af Kongedømmets
Udvikling og overhovedet af Samfundsforhold, der passer paa Norge før Harald
Haarfagres Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
