- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Første bind. Mit Barndomshjem. Udsigt over den norske Historie 1-2 /
159

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harald Haarfagres Samling af de norske Fylker

159

give sin Nationalitet, og her kunde den gamle Stammekultur, som
var repræsenteret af dem, fortsætte og fuldende sin Udvikling
under de heldigste" Betingelser, idet den var bragt i Sikkerhed
for de forstyrrende Indflydelser, for hvilke den blev udsat i sit
oprindelige Hjemland, uden dog at være afskaaret fra den
nationale og historiske Sammenhæng, hvorpaa dens Trivsel beroede.

VII. ISLANDS BEBYGGELSE OG ÆLDSTE FORFATNING

Island blev fundet af Nordmændene allerede i Harald
Haarfagres tidligste Levealder. De tre Mænd, der nævnes som
Landets Opdagere, Nadd-Odd, Gardar og Floke, synes at have
foretaget sine Beiser hid mellem Aarene 860 og 870.1 Men først to
Aar efter Slaget ved Hafrsfjord skede den første egentlige
Bebyggelse. Det var Fostbrødrene Ingolf og Leif, begge ansete Mænd
fra Firdafylke, hvis Odeler var blevne dem fradømte, fordi de
havde fældet to af Jarlen Atle’s Sønner, og som valgte at flygte
med alt sit Gods og alle sine Folk til Island, hvor de begge
nedsatte sig, og hvor den ene af dem, Ingolf, der indrettede sig en
Gaard, som blev kaldet Reykjavik, paa Nordsiden af den fra
Øens sydvestre Kant udstikkende Halvø, blev Stamfader for en
talrig og mægtig Æt. Dette skede i 874. Landet var nu blevet
bekjendt, og allerede i de nærmest følgende Aar sees enkelte
norske Stormænd, der ikke kunde linde sig tilrette med den nye
Tingenes Orden, at have fulgt det af Leif og Ingolf givne
Eksempel; saaledes Skallag rim fra Firdafylke, der var bleven Harald
Haarfagres uforsonlige Fiende, efterat denne havde ladet hans
Broder Thorolf Kveldulfssøn dræbe, og som med Slegt og Venner
tog sin Tilflugt til Island fire Aar efter Ingolf og Leif (878);
Skallagrims Frænde, Ketil Høng, en Søn af Thorkel Naumdølajarl,
der kom hid Aaret forud (877) med to Skibe, mange Folk og
meget Gods; Thorolf Mostrarskegg, en mægtig Høvding paa
Hørde-land eller Bogaland, der havde paadraget sig Harald Haarfagres
Vrede ved at huse hos sig en af Harald landsforvist Mand (Ketil
Flatnefs Søn Bjørn), og som nedsatte sig ved Breidefjorden paa
Island ti Aar efter Ingolfs Bosættelse («x vetrum siöarr en Ingolfr
haföi farit at byggja Island», altsaa 884).2

Det synes imidlertid at have varet nogen Tid, inden
Bebyggelsen kom rigtigt i Gang, og det er kun faa af de store Land-

’ Munch, N F. H., I. 1. 447. Gudb. Vigfusson, Um Timatal i Islendinga Søguni,
Safn t. S. Isl., I 201. Med Hensyn til den islandske Bebyggelses Kronologi er
den sidstnævnte Afhandling fulgt.

2 Eyrbyggja Saga, Cap. 3. — Munch, N. F. H., I. 1. 521, vil, neppe med Rette,
have disse 10 Aar regnede fra Ingolfs første Reise til Island i 871 for at
undersøge Landet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/1/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free