Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
I)en norske Historie
naam, der lader sig føre tilbage til den første Periode af
Land-naamstiden, fra 874 til omkring 88b. Seiladsen over det brede
Havstykke mellem Norge og Island var farlig, og det var ikke
meget, som skulde lokke til at foretage den, saalænge der gaves
noget Udkomme andensteds for de misfornøiede norske
Stormænd. Vel frembød Island større naturlige Fordele i hin
Tidsalder end nuomstunder; i Dalene nede ved Kysten fandtes
dengang Skog, sommesteds endog saa stor, at der kunde vindes
Hus-og Skibstømmer af den; disse Skoger, der nu er forsvundne, gav
Ly mod de isnende Jøkelvinde, saa at Agerdyrkningen
mangesteds kunde drives med Held; der fandtes ypperlige Græsgange,
og paa Grund af Havets Nærhed var Vinteren ikke strengere, end
at Fæet kunde gaa ude og føde sig selv hele Aaret rundt;
Fjordene og Elvene var fulde af Fisk; der var Selvær og Eggvær, og
Havstrømningerne bragte Drivtømmer tillands. Alligevel maatte
det dog ansees for at være et daarligt Bytte, den norske Høvding
gjorde, naar han opgav sine Ættejorder for at nedsætte sig paa
en øde, ub\rgget Strand under Polarcirkelen. «Til det Fiskestade
farer jeg ikke paa min gamle Alder,» heder heder det, at Ketil
Flatnef skal have svaret, da han blev opfordret til at flytte over til
Island.1 Det var heller ikke did, men til Orknø og Syderøerne,
Skotlaud og Irland, at den store Strøm af Udvandrere gik i Tiden
nærmest efter Hafrsfjordslaget. Her fandt de norske Høvdinger,
som ikke vilde underkaste sig det nye Kongedømme, Venner og
Frænder, her havde de tildels selv Eiendomme, og her var de
kun ved et kort Havstykke skilte fra Norge, saa de efter et Par
Dages Seilads kunde komme tilbage igjen, fortsætte Krigen mod
den fælles Fiende, søge Hævn over ham eller benytte den
gunstige Leilighed til at gjenvinde, hvad de havde tabt. De norske
Kyster vedblev derfor gjennem en lang Aarrække efter
Enekongedømmets Oprettelse at idelig hjemsøges af landflygtige Vikinger,
der kom over fra Øerne i Vesterhavet, hvor de havde fundet et
Tilflugtssted, og hvorfra de søgte at tilføie det nye Rige saamegen
Skade som muligt. Harald havde hver Sommer Leding ude og
ransagede Øer og Udskjær; men det nyttede kun lidet; thi, naar
Vikingerne blev hans Flaade var, flyede de tilhavs og bragte sig
i Sikkerhed paa det nærliggende Hjaltland eller paa Orknø eller
Syderøerne, hvorfra de atter vendte tilbage, naar han var borte.
Han besluttede derfor at underlægge sig Øerne i Vesterhavet for
med én Gang at gjøre Ende paa Vikingernes Uvæsen og sikre sig
mod de Farer, der stadig maatte true ham fra disse
Nordmændenes gamle Bosættelser, saalænge de frembød et Fristed for de
landflygtige Høvdinger, som herfra med Lethed kunde knytte For-
1 Laxdæla Saga, Cap. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
