Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Islands Bebyggelse og ældste Forfatning
161
bindeiser med sine tilbageblevne Landsmænd og vedligeholde
Oprørsaanden inden Landet. Disse Øer hørte desuden paa en
Maade allerede Norge til, og Haralds Samlingstanke kunde ikke
siges at være fuldstændig gjennemført, inden han ogsaa havde
udbredt sit Herredømme over dem. Han ståk altsaa en
Sommer i Søen med sin Flaade, seilede vestover til Hjaltland,
derfra til Orknø og Syderøerne, og kom lige til Man, idet han
overalt herjede og rensede Landet for Vikinger, fældte somme og
drev de andre paa Flugt, og lagde alle disse Øer under sit
Herredømme, idet han indsatte Jarler, der skulde forestaa
Landsstyrelsen i hans Navn og give ham Skat. Med Orknøerne forlehnede
han Ragnvald Mørejarl, der igjen overlod dem til sin Broder
Sigurd og efter hans Død til en af sine Sønner.
Dette Haralds Vesterhavstog fandt efter al Sandsynlighed Sted
mellem Aarene 880 og 884.1 Faa Aar senere udentvivl var det, at
Thorstein Raude, Ketil Flatnefs Dattersøn, der i Forening med
Orknøjarlen Sigurd havde underlagt sig hele det nordvestlige
Skotland og hersket derover som Konge, blev svegen og fældet
under en almindelig Opstand af Skoterne. Ved disse to Begiven-
1 Munch, N. F. li., I. 508—9, vil have det henført til et meget tidligere
Tidspunkt, men vistnok med Uretle. Han fremhæver, at ifølge en Beretning (Upphaf
rikis Har. Hårf. i Flatøbogen) faldt Bagnvald Jarls Søn, Ivar, i Hafrsfjordslaget,
medens en anden Saga (Vatnsda’la Saga) lader Harald umiddelbart efter dette Slag
overdrage Orknø til Ragnvald som Erstatning for Sønnetabet; men efter
Heimskringla (Har. Haarf. S., Cap. 22) var det paa Vesterhavstoget, at Ivar faldt. Han
fremhæver dernæst, atGange-Rolf allerførst begyndte at vise sig i Frankrige omkring
87G, da han altsaa maa have været mindst 15 Aar gammel, medens han, ved det
Tidspunkt, da den første orknøiske Jarl Sigurd var død og Ragnvald skulde vælge en
af sine Sønner til at træde i hans Sted, ikke synes at have været voksen,
hvorved man, da Sigurd Jarl ogsaa maa have hersket i nogle Aar, nødes til at sætte
Øernes Undertvingelse snarere før end efter Hafrsfjordslaget; men Munch har selv
paa et andet Sted (I. 1. 665—67) vist, at Gange-Rolfs Riograf Dudo har udstrakt
sin Helts Bedrifter over en altfor stor Bække af Aar, og at af de af ham nævnte
Aarstal kun 912 som det Aar, da Bolf blev døbt, kan ansees som paalidelige —
Endelig støtter Munch sin Tidsregning til den Omstændighed, at de irske
Annaler omtaler, at den norske Hærkonge «Oistin» i Aar 874 eller 875 blev svegen og
dræbt af Albanerne (en af Skotlands keltiske Stammer); denne «Oistin Mac
Am-laibh» antager Munch for at være den samme som Thorstein Iiaude, Olaf Hvites
Søn, der efter vore Kildeskrifter underlagde sig store Stykker af Skotland i
Forening med Sigurd Jarl og herskede derover, indtil Skoterne sveg og fældte ham,
og i saa Fald maa Sigurd være bleven Jarl over Orknø, altsaa Haralds
Vesterhavstog have fundet Sted adskillige Aar før 874; men, at Thorstein og Oistin
skulde være den samme Person, er kun en løs Formodning, og at Thorstein
Raude allerede skulde være falden i 874 eller 875, strider mod Tidsregningen i de
islandske Sagaer, som i dette Punkt stemmer overens. (G. Vigfusson, Safn t. S.
Isl., I. 223.) Munch’s Argumentation leder til at antage, at Haralds
Vesterhavs-tog har fundet Sted før Hafrsfjordslaget; men det er lidet sandsynligt, at Harald
skulde have indladt sig paa et saadant Tog, naar han efterlod ubetvungne og
farlige Fiender i Ryggen. Af Egils Saga, der kan gjælde som den paalideligste
Kilde for Haralds første Regjeringstid, sammenholdt med Heimskringla, synes
det endelig at fremgaa, at Harald opholdt sig hver Sommer og hver Vinter i
Norge fra 865 og til 878, da Kveldulf og Skallagrim for til Island. (G. Vigfusson, l.
c. 221.)
11 — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
