Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
I)en norske Historie
heder blev mange norske Stormænd, der fra gammel Tid havde
havt fast Fod i Landene vesterpaa, eller som havde fundet et
Fristed her efter Kampene mod Harald Haarfagre, atter rykkede
op og tvungne til at søge sig nye Bopæle. Og denne nye Strøm
af Udvandrere gik fordetmeste over til Island. Blandt dem, der
nu bekvemmede sig til at søge sin Tilflugt paa det af Ketil
Flat-nef saa haanligt omtalte «Fiskestade», hører først og fremst
Medlemmerne af Ketils egen vidtforgrenede Familje: hans Sønner
Bjørn Austrøne og Helge Bjöla, hans Brodersøn Thord Skegge og
Ørlyg Pat riksfost re; hans Svigersøn Helge Magre; hans Datter
Aud hin Djupaudge og hendes Søn Thorstein Raudes Børn;
fremdeles Gjermund Heljarskinn og hans Frænde Ulf Skjaalge, der var
gift med en Søster af Helge Magre; Fostbrødrene Thrand
Mjøk-siglande, Helge Magres Farbroder, og Anund Trefot, der havde
kjæmpet mod Harald i Hafrsfjorden; den egdske Høvding Ølve r
Barnakarls Ætlinger, hans Sønnesønner: Ofeig Grettir og Hrolleif
hans Sønnesønssøn Thormod Skapte, hans Dattersønner Maar og
Brøndolf o. fl. Alle disse synes at have bosat sig paa Island i
Aarene mellem 886 og 900, og om dem alle gjælder det, at de ikke
kom hid direkte fra Norge, men fra de skotske Øer eller Irland,
hvor de maa antages at have opholdt sig i nogen Tid forud, og
hvorfra Harald Haarfagres Vesterhavstog eller Skoternes Opstand
mod det norske Herredømme har drevet dem bort, og da
samtidig ogsaa Udflytningerne direkte fra Norge s)Tnes at have tiltaget,
er det disse 14 Aar (886—900), der maa regnes som Islands rette
store Landnaamstid, i hvilken Mesteparten af Øens beboelige
Strækninger blev optagen. Siden kom kun en og anden, og nu mest
lige fra Norge (som Høfda-Thord, Hrafnkell Freysgode, Øzur
As-bjørnssøn, Freysgydlingernes Stamfader), og ved Aar 920 kan
Bebyggelsen ansees for at have været afsluttet.
Landnämabök opregner i det hele et Antal af 400
Landnaams-mænd, og da de fleste af disse kom til Island i eget Skib, med
hele sin Familje og sit Tyende og i Regelen desuden et Følge af
fjernere Frænder og Venner, maa Øen allerede inden
Landnaams-tidens Slutning have havt en Befolkning, der ikke kan have været
meget mindre end det halve af dens nuværende (eller omtrent
25000).1 Alle Nybyggerne var — paa nogle faa keltiske (skotske
og irske) og et Par svenske eller gautske Kolonister nær —
Nordmænd eller af norsk Æt. Men Halvparten af dem, eller vel saa
det, kom ikke fra Norge, men fra de norske Kolonier i
Vesterlandene, hvor de tildels allerede længe forud havde været bosatte
og havt Besiddelser. Ved mange af dem er det udtrykkelig
opgivet, hvor i Norge de hørte hjemme, og man kan af disse Op.
1 Munch, N, F. H., I. 1. 555—56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
