Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Islands Bebyggelse og ældste Forfatning
163
gifter med nogenlunde Sikkerhed slutte til det Forhold, hvori de
forskjellige norske Fylker eller Stammer i det hele har deltaget
i Udvandringen. Fra Viken og Oplandene nævnes kun et Par;
disse Egne laa afsides for Seiladsen til Island og var desuden for
en stor Del Harald Haarfagres Arvelande, hvor de ved hans
Erobringsverk fremkaldte Omvæltninger i de indre Forhold ikke
kan have været følte saa trykkende, og hvor hans nve System for
Styrelsen neppe heller er bleven gjennemført saa strengt som
andensteds. Derimod er Fylkerne i det Norden- og Vestenfjeldske,
ligefra Haalogaland til Agder, hvert for sig, repræsenterede ved
en lang Række af Landnaamsmænd. Sterkest har dog aabenbart
Udvandringen været fra de sydvestlige Fylker, som Harald
underlagde sig sidst, og hvor det lader til, at hans Foranstaltninger
stødte paa en haardere Modstand og vakte et varigere og mere
udbredt Misnøie end noget andetsteds, og da nu desuden de
norske Vikingstater i Vesten, Udgangspunkt eller Hjem for
saamange af de mægtigste islandske Landnaamsmænd, ogsaa havde
sin Oprindelse herfra, vil det retteste vistnok være at betragte
Island som i det væsentlige en Koloni fra de til Gulathingslagen
hørende Fylker eller fra Rygernes og Hordernes nær forbundne
Stammer.1
Man vil allerede af, hvad der i Kilderne anføres om Grundene
til Udvandringen, kunne skjønne, at Landnaamsmændene i
Regelen havde været ætstore, fornemme Mænd. Om enkelte af dem
er det fortalt, at de vægrede sig ved at gaa Harald tilhaande,
forsmaaede den Hæder, han vilde vise dem, og derved paadrog
sig hans Fiendskab; om andre, at de negtede at betale Skat eller
overfaldt og dræbte Kongens Sysselmænd; om en lang Række
siges det i Almindelighed, at de flyede Landet for Haralds strenge
Styrelse (f}rrir ofriki eller fyrir öfrifli hans), eller fordi de var
blevne uenige med ham. Det var altsaa politiske Grunde, der
drev dem over til Island; det var for at hævde en uafhængig
Stilling, at de opgav sine Ættejorder og tilsidesatte Hensynet til
materielle Fordele; det var en aristokratisk Selvraadigheds Vaner,
der stillede dem fiendtligt ligeoverfor Harald Haarfagre og lod
dem finde det for trangt for sig i den nye Ståt, — altsammen
Beviser for, at de hørte til en herskende Klasse og ikke til det
menige Folk. Om mange af dem er det ogsaa udtrykkelig overleveret,
at de var Herser eller Jarler eller nedstammede fra saadanne,
eller endog var kongebaarne, og forsaavidt de ikke tilhørte den
egentlige Høvdingklasse, nævnes de dog i Regelen som «ågætir»
1 Munch, I. 1. 554, Safn t. S. Isl., I. 196—98. Agder og Bogaland betragtes
begge som befolkede af Bygernes Stamme, ligesom Sogn, Firdafylke og
Hordaland af Herdernes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
