Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
I)en norske Historie
Mænd eller «gøfgir» Mænd, d. v. s. de var Storbønder,
Medlemmer af den lavere Adel, der i Norge havde dannet sig paa Basis
af selve den frie Jordbesiddelse. Gjaldt det altsaa om den norske
Folkestamme i Almindelighet, at den udmerkede sig fremfor de
øvrige skandinaviske Folk ved sit sterkt udviklede aristokratiske
Ættevæsen, kom det i Særdeleshed til at gjælde om den Del af
Folket, der nedsatte sig paa Island og her fortsatte den i det
oprindelige Hjem begyndte Udvikling. Der har neppe fundets noget
Samfund, der i Forhold til sin Størrelse har havt saamange
store Ætter, saamegen Høibyrdighed, saameget fornemt Blod
som det islandske i de første Aarhundreder efter Landets
Bebyggelse.
I Overensstemmelse hermed blev ogsaa den Forfatning, der
udviklede sig hos Islands Nybyggere, en udpræget aristokratisk.
— Man har oftere, under Striden om den rette Benævnelse paa
den gamle Edda-og Sagaliteratur, talt om den islandske «Fristat»,
som om ved den noget helt nyt blev grundlagt, der stod i
ligefrem Modsætning til Forfatningen i Norge, baade den, der bestod
før, og den, der bestod efter Harald Haarfagres Rigsstiftelse, og
som om de til Island udvandrede norske Høvdinger havde været
et Slags politiske Reformatorer, Republikanere i en moderne
Opfatning af Ordet. Men det gjælder, naar man bruger slige Ord
som Republik og Monarki, at man ikke lægger i dem et
Begrebs-indhold, som de i hine Tider ikke kunde have. Den islandske
Fristats Betydning laa ikke deri, at den grundlagde noget nyt,
men deri, at den fortsatte det gamle og bragte det til typisk
Afslutning.
Idet den norske Høvding opgav sin Odelsgrund og Hyttede ud
til Island, tog han med sig af Fædrelandet saameget som muligt.
Om den før nævnte Thorolf Mostrarskegg er det fortalt, at han,
før han seilede afsted, rev det Hov ned, ved hvilket han havde
været Forstander, førte Tømmeret med sig tilligemed noget af
Mulden under den Stalle eller Forhøining, hvorpaa Thorsbilledet
havde staaet,, og indrettede deraf et nyt Hov paa sit Landnaam
ved Breidefjorden.1 Om Thorhadd den Gamle, som havde været
Tempelforstander paa Mæren i det Throndhjemske og siden
bosatte sig ved Stødvafjorden paa Island, heder det ligeledes, at han
førte Templet og Mulden, hvorpaa det havde staaet, med sig, og
at han lagde «Mærens Hellighed» til Landet rundt om, hvor han
fæstede Bo (hann lagöi Mærinahelgi a allan fjøröinn).2 Og som
Udvandrerne førte med sig Høisædespillerne og den hellige
Tempelmuld, for paa en udvortes Maade at knytte det nye Hjem til det
1 Eyrb. S., Cap. h.
2 Landn. IV. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
