Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Islands Bebyggelse og ældste Forfatning
165
gamle, saaledes førte de med sig de fædrene Skikke og
Rets-vedtægter, de i Ætterne nedarvede Sagn og Traditioner og
bevarede dem saameget trofastere, fordi ogsaa dette var et Baand,
der forbandt dem med deres Odels- og Ætteland. Paa den
ubj’g-gede 0 kunde de indrette sig, som de selv vilde, og det fulgte da
af sig selv, at de indrettede sig i den nærmeste Overensstemmelse
med de norske Forhold. Livet paa Island blev en Gjentagelse
af Livet i Norge, og den Samfundsorden, som vi ser udvikle sig
hos Nybyggerne med en saa paafaldende Hurtighed og paa en
overalt saa ensformig Maade, skjønt Indvandringen var foregaaet
uden nogen fælles Plan eller Aftale, og som allerede umiddelbart
efter Landnaamstidens Slutning havde samlet hele det vidtstrakte
Lands Befolkning til et politisk Hele, maa i alt væsentligt have
været dannet efter den norske Forfatning forud for Harald
Haarfagres Samerobring af Fylkerne.1 — Den var, som denne, knyttet
til Beligionen og Offertjenesten. De mægtigste Landnaamsmænd
byggede gjerne, umiddelbart efter Nedsættelsen paa Island, et Hov
ved sin Gaard og blev Hovets Forstandere, Prester ved den ved
samme forrettede Gudsdyrkelse og Offertjeneste; deres Menighed
blev det Følge af mere eller mindre afhængige Mænd, der havde
ledsaget dem og nedsat sig inden det af dem okkuperede Land,
samt desforuden de mindre Landnaamsmænd i Omegnen, der
ikke var rige nok til selv at opføre et Hov og ikke besad
tilstrækkelig Anseelse til at samle en Menighed om sig. Flere af
Indvandrerne havde allerede i Norge været Tempelforstandere
og førte, som Thorolf Mostrarskegg og Thorhadd den Gamle,
Hovet eller dets vigtigste Bestanddele med sig; dem faldt det nu
saameget lettere at samle en Menighed, som deres prestelige
Værdighed ikke var en selvtagen, men en i Slegten nedarvet, og
som det af dem reiste Hov allerede forud havde Ældens
Ærværdighed og Hellighed. Men Lov og Bet var igjen paa det nøieste
knyttet til Beligionen; de religiøse Sammenkomster var derfor fra
gammel Tid tillige offentlige Folkeforsamlinger, hvor
Betsstridig-heder eller andre fælles Anliggender pleiede at afgjøres, og den
prestelige Myndighed var tillige en retslig og politisk.
Omkring hvert af de mere ansete Hov som Midtpunkt dannede sig
paa denne Maade et eget politisk og religiøst Samfund, i hvis
Spidse Hovets Grundlægger og Eier stod. Et saadant Samfund
kaldtes i Begelen et Godord (eller Thinghaa), og dets Forstander
førte Navn af Gode. Ham tilkom det at sørge for Hovets
Vedligeholdelse, bestride Ofringerne og føre Forsædet ved alle
Offerfester; han bar ved høitidelige Ledigheder den hellige Altarring,
paa hvilken alle Eder skulde aflægges; han indviede Thingforsam-
1 Jvfr. K. Maurer, Die Entslehiing des Isländischen Staats, S. 111 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
