Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
I)en norske Historie
lingen, ledede dens Forhandlinger og udnævnte Dommere i de
Sager, der blev indbragte for den; han var forpligtet til at sørge
for Orden og Fred inden sit Godord, til at staa sine Thingmænd
bi med Raad og Daad og hjælpe enhver til sin Ret, der blev
fornærmet af en mægtigere Modstander; til Gjengjæld skulde
Thingmændene følge hans Opbud og ledsage ham overalt, hvor han
tyktes at behøve det, huse og beværte ham, naar han drog
omkring inden sin Thingkreds for at paase Ordens Overholdelse, og
yde ham en aarlig Told til Bestridelsen af Udgifterne ved Hovets
Vedligeholdelse og Ofringerne. — Mellem de enkelte Godord fandt
fra først af ingen retslig Forbindelse Sted; hvert af dem havde
dannet sig for sig og bestod for sig som et fuldkommen afsluttet
og uafhængigt Stats- og Kirkesamfund med sit Thing og sin Gode.
Heri indtraadte imidlertid snart en Forandring. Det var ved en
saadan Tingenes Tilstand uundgaaeligt, at der opstod idelige Konflikter,
og naar det kom til Strid mellem Medlemmerne af forskjellige
Godord, var der neppe nogen anden Udvei levnet end at lade
Vaabnene gjøre Udslaget. Saaledes vaktes Trangen til videre
Foreninger. Paa adskillige Kanter af Landet slog Høvdingerne
sig sammen om et fælles Hovedthing, hvor indbyrdes
Stridigheder mellem deres Thingmænd kunde finde Afgjørelse, og
umiddelbart efter Landnaamstidens Slutning blev alle islandske
Smaa-stater indordnede under et eneste stort Forbund, idet en Lov
blev vedtagen og et Thing indsat, fælles for det hele Land.
Om denne Lov er det fortalt, at den blev sammensat af den
lovkyndige Nordmand Ulfljot, og at den fordetmeste stemte
overens med de da inden Gulathingslaget gjældende Retsvedtægter.
Ulfljot boede paa Sønderlandet paa Island, hvor han havde kjøbt
Land af Thord Skegge, Ketil Flatnefs Brodersøn, og var alt en
gammel Mand, da han paatog sig at istandbringe den nye Lov,
som skulde blive Grundlag for Islands politiske Enhed. Han
drog, for at opfylde dette Hverv, til Norge, hvor han tilbragte tre
Vintre, og hvorfra han havde Loven ud med sig. At han valgte
Gulathingslagens Retsvedtægter til sit Mønster, var saameget
rimeligere, som han selv og de fleste Landnaamsmænd skrev sig fra
denne Kant af Landet. Man kan vel endog antage, at disse
Vedtægter allerede forud for en god Del har været gjældende paa
Island, da Høvdingerne hver i sin Kreds maa have fulgt den Ret,
hvormed de hjemmefra var fortrolige, og at Ulfljots
Lovgivningsvirksomhed saaledes mindre er gaaet ud paa at indføre noget nyt
end paa at gjennemføre, ordne og fuldstændiggjøre det allerede
bestaaende.1 — I nødvendig Sammenhæng med Vedtagelsen af en
fælles Lov stod det nu, at et Hovedthing for hele Landet blev
1 Munch, ti. F. IL, I. 1. 566.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
