Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Islands Bebyggelse og ældste Forfatning
167
indsat, hvilket ogsaa skete efter Ulfljots Raad og med alle
Høvdingers Samtykke. Det bestemtes, at dette Thing, der lik Navn
af Althinget, skulde holdes én Gang om Aaret ved
Midtsommertid, og" til dets Forsamlingssted blev udseet Egnen ved Øxaraaen,
i den første Landnaamsmands, Ingolfs, Landnaam. Omkring en
Menneskealder efter1 Althingets Indsættelse foretoges dernæst et
Skridt, der kan siges at have fuldendt Ordningen af Islands
statsretslige Forhold, idet Godordene fordeltes mellem visse mindre
Thingkredse og der sattes en bestemt Grænse for deres Antal.
Man blev nemlig enig om, at tre Goder skulde være sammen om
ét Thing, hvilket benævntes Herredsthing, og at der i hver af de
lire Fjerdinger, hvori Island blev delt, skulde være 3 slige
Thing-lag, undtagen i Norölændingafjoröungr, hvor der var 12 Godord
og 4 Thing. Hvert af disse Herredsthing skulde ligeledes holdes
én Gang om Aaret, nemlig om Vaaren, og her kunde nu alle
Søgsmaal, der var opstaaede inden Thingkredsen, paakjendes,
ligesom vel ogsaa Forføininger af administrativ og legislativ Natur
vedkommende Thingkredsen her kunde vedtages. De tre Goder,
der var sammen om Tliinget (sambingisgoöar), ledede i Forening
dets Forhandlinger og udnævnte Lagretten, der skulde bestaa af
36 Medlemmer, og hvem det tilkom at dømme i de indstævnte
Sager, idet hver Gode valgte 12. Naar en Sag ikke her kunde
blive afgjort formedelst Meningsforskjel mellem Dommerne eller
af andre Grunde, eller, i visse Tilfælde, naar Sagsøgeren foretrak
at gaa Herredsthinget forbi, henskjødes den til en høiere Domstol.
Man finder omtalt særskilte Thing for hver Fjerding, der en
Tidlang synes at have bestaaet som en Art Melleminstans, men
hvorom der savnes enhver nærmere Underretning, saa det er troligt,
at de tidlig maa være gaaede af Brug. Den høieste dømmende
Myndighed og den lovgivende Myndighed for det hele Land var
tillagt Althinget, hvor alle 39 Goder var skyldige at møde; men
ligesom ved Herredsthinget, saaledes var det heller ikke her den
hele til Thinget forsamlede Almue, men særegne Udvalg, hos
hvem al Myndighed hvilede, nemlig den dømmende hos de
saakaldte Fjerdinysdomme, en for hver af Landets Fjerdinger, og den
lovgivende hos den saakaldte Lagrette. Hver af Fjerdingsdommene
bestod af 36 Medlemmer2 og sammensattes saaledes, at hver Gode
opnævnte 4 af sine Thingmænd, undtagen Nordlændingefjerdin-
1 I Hensyn paa Tidsregningen følger vi her Maurer, Die Entsteh. d. isl. St., S.
158—59, der støtter sig til Islendingabök Cap. 5. — Andre Forskere har ment, at
Islands Inddeling i Fjerdinger og Thingsogn blev foretaget i umiddelbar
Sammenhæng med Althingets Indsættelse. Se Isl. Sögur (1843), II. 173—74, Safn t. S. Isl.,
. 300.
2 Arnesen, Isl. Rettergang, S. 315, hvem Keyser, Norges Retsforf„ S. 274, følger,
antager, at hver Fjerdingsdom kun har havt 9 Medlemmer. Se, hvad herimod er
bemerket af Maurer, Entstehung d. isl. St., S. 177.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
